Demenskrisen – og hvordan vi undgår den

Antallet af personer med demens i Danmark stiger støt. Så meget, at vi risikerer at mangle hænder til at passe på dem, der rammes af sygdommen. Professor Steen Hasselbalch er bekymret for fremtiden, men han har en række tips til, hvordan vi hver især kan forebygge demens hos os selv.

Den gennemsnitlige levealder er steget markant i løbet af de seneste 120 år. Dette betragter de fleste som en positiv udvikling, der især kan tilskrives den økonomiske vækst med bedre hygiejne og ernæring samt store medicinske fremskridt til følge.

På trods af disse fremskridt, står vores samfund overfor en stor udfordring i en nær fremtid. For antallet af personer med demens står til at stige markant frem mod 2035. Det fremgår af en fremskrivning fra Nationalt Videnscenter for Demens. Den primære årsag er, at vi bliver ældre. 

Man anslår, at der er 87.000 personer over 65 år med demens i dag, og frem mod 2035 forventes tallet at stige til over 134.000. Det er en forøgelse, der er til at tage og føle på, og den kan i værste fald betyde, at der ikke vil være hænder nok i plejesektoren til at tage sig af de mange demensramte. Det forudser Steen Hasselbalch, overlæge og professor i demenssygdomme samt forskningsleder ved Nationalt Videnscenter for Demens.

»Jeg er bekymret. Pasning af demensramte er en stor økonomisk byrde, og vi har massive problemer med rekruttering af personale på plejehjemmene. Hvis antallet af demensramte stiger så meget, følger disse udfordringer, og vi risikerer, at der ikke er personale og penge til at tage sig af dem, der rammes af demens, « siger Steen Hasselbalch.

Bag ved bekymringen, er der dog glimt af håb at spore. Steen Hasselbalch peger på, at der sandsynligvis vil komme bedre medicin på markedet. Dog mener han ikke, at ny medicin alene vil løse de problemer, samfundet står overfor.

Til gengæld ved han, at der er meget, vi selv kan gøre for at mindske risikoen for at udvikle demens. Han mener endda, at forebyggelse vil kunne bane vejen til at knække stigningen i antallet af personer med demens:

»Det handler om, at vi skal leve sundere. Vi spiser for usundt, og vi rører os for lidt. Det handler i bund og grund om at få ændret folks livsstil – og få dem aktiveret mentalt,« siger han.

LÆS ARTIKLEN: Sådan holder Kitte kroppen og hjernen sund

Hjernens anatomi
Vi må blive klogere på den – menneskehjernen – før vi begiver os ud i, hvordan vi styrker den og på den måde forebygger demens.

Den er et af kroppens vigtigste organer. Et kompliceret system, der styrer kroppen og sindet. Hjernen består af 100 milliarder nerveceller, også kaldet neuroner, der er forbundet i netværk. Jo flere og jo stærkere disse forbindelser er, desto bedre.

Hjernen kommunikerer med resten af kroppen og styrer vores tanker, følelser og bevægelser – bare for at nævne nogle få eksempler. Den giver os også evnen til lære nyt og lagre information, som vi kan bruge senere.

Læreevnen og hukommelsen er afgørende for mennesket. Det er netop der, menneskehjernen adskiller sig fra andre pattedyrshjerner. Når vi lærer noget nyt, opstår der nye forbindelser mellem hjernens neuroner. Det gør os i stand til at huske, det vi har lært, når vi skal bruge det senere.

Når vi sætter hjernen til at arbejde, aktiveres netværk i hjernen, og forbindelserne heri bliver stærkere. Ligger vi derimod for længe på sofaen uden at aktivere de små grå, bliver netværket svagere, og hjernen vil med tiden skrumpe og blive dårligere til at udføre sit arbejde som den computer, der styrer kroppens funktioner.

Lægens recept
Hjernen er fantastisk, og den er afgørende for mennesker. De fleste vil gerne have en velfungerende hjerne hele livet, og derfor er det en god idé at udfordre den, holde den sund og i gang. Det kan nemlig medvirke til at forebygge demens.

»Når man er aktiv og bruger sin hjerne gennem livet, bliver hjernen stærkere og opbygger en kognitiv reserve, som man kan tage fra efterhånden, som man bliver ældre. Det gør, at man vil fungere bedre, og det bidrager til at udsætte tidspunktet, hvor f.eks. sygdomme eller aldring gør, at man kommer til at fungere dårligere,« forklarer Steen Hasselbalch.

TEST DIG SELV: Hvor hjernesund er du?

Man kan styrke sin kognitive reserve ved at lave aktiviteter, der aktiverer og skaber nye forbindelser i hjernen. Det kan f.eks. opnås ved at lære et nyt sprog:

»Det aktiverer hjernen i en meget større udstrækning, end hvis du laver en meget specifik opgave såsom sudoku eller krydsogtværs. Abstraktionsniveauet er højt; hjernen skal aktivere noget, du har vidst før, som du skal hente frem igen, og se hvordan det passer ind i det, du skal lære nu. Det skaber en større aktivering af hjernen. Man styrker altså både eksisterende netværk og man etablerer nye,« siger Steen Hasselbalch.

En anden forebyggende indsats er en aktiv og sund livsstil. Dels kan det holde en række andre sygdomme som forhøjet blodtryk, sukkersyge og forhøjet kolesterol på afstand. Det er en fordel, fordi disse sygdomme øger risikoen for, at man udvikler demens. Dertil tyder det også på, at man har lettere ved at opbygge netværk i hjernen, når man er mere fysisk aktiv.

»Dét at ændre sin fysiske aktivitet – selv i en ret høj alder – kan være med til at udskyde forværringer af de kognitive funktioner. Faktisk mener vi, at man ikke kan blive for gammel til, at demensforebyggende hjernetræning har en effekt. Vi kan nemlig se, at mange af de stimulansterapier, man laver med personer, som allerede har en demenssygdom, ser ud til at have en positiv effekt – også hos de meget gamle,« siger Steen Hasselbalch.

En af de mest komplekse aktiviteter for hjernen er at indgå i sociale sammenhænge med andre. Det at indgå i fællesskaber, kan dermed også bidrage til demensforebyggelse.

»Når du indgår i en samtale, skal du følge med i hvad den anden siger. Du skal også tage stilling til det og formulere et svar – alle de her ting foregår på en gang. Oven i det skal du afkode, om personen f.eks. er ironisk, sarkastisk, eller mener det bogstaveligt. Det er mange forskellige områder, som bliver aktiveret i hjernen samtidig. En sådan mental, emotionel stimulation af hjernen, er med til at gøre den stærkere,« siger Steen Hasselbalch.

Han peger også på, at noget af det bedste, man kan gøre for at holde sin hjerne sund med henblik på at forebygge demens, er at kombinere de forskellige forebyggende indsatser. Hvis du f.eks. dyrker motion forud for en intellektuel stimulering af hjernen, vil din hjerne få mere ud af denne stimulans. På samme måde ser det også ud til, at man får mere ud af at sin hjernegymnastik, når man laver den i en social sammenhæng, da hjernen således er aktiveret på flere forskellige parametre samtidig.

»Noget af det vigtigste inden for demensforebyggelse er mental, social og fysisk aktivitet, det bør vi sigte imod. Dertil skal man sørge for at få det behandlet ordentligt, hvis man allerede har udviklet nogle af de sygdomme, der øger risikoen for demens,« siger Steen Hasselbalch.