Motion, bevægelse, leg, akrobatik og gymnastik for børn sammen med voksne er fysisk som psykisk af stor betydning for børnenes udvikling. Gymnastik for børn og voksne er tilrettelagt med fokus på børnene, men de voksne deltager også aktivt. Her tumler, leger, danser, løber og hopper vi, så pulsen kommer op.
Vi har altid et bredt udvalg af hold til børn i forskellige aldersgrupper, hvor vi bevæger os til musik, og gennem lege med de primære sanser og brug af materialer styrker vi motorikken.
Til vores hold i yoga har vi bl.a. fokus på vejtrækningsøvelser og afspænding, som kan være til gavn efter en lang skoledag.
Vi har også selvforsvar på programmet, hvor vi træner, hvordan du og dit barn lærer at forsvare jer selv og andre, hvis en truende situation skulle opstå. Træningen er for mor og datter, og den foregår selvfølgelig i et sjovt og trygt miljø.
Til voksen/barn- og familiegymnastik skal dit barn skal have tøj på, man kan bevæge sig i. Det kan f.eks. være almindelig gamache/træningstøj. Det er også vigtigt at have nogle ordentlige gymnastiksko på – gerne med ruskinds- eller gummisål.
Kursusprisen dækker et barn og en voksen, hvis ikke andet er angivet. Det er ikke muligt at have flere børn med pr. voksen på voksen/barn-gymnastikhold. Hvis du ønsker at deltage med flere børn, skal du tilmelde dig holdet i familiegymnastik.
Vi tilbyder også ballet, dansekurser, gymnastik og yoga kun for børn.
Brug kursusmenuen til at finde og tilmelde dig de hold, som interesserer dig. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på e-mail hej@fof-kn.dk eller tlf. 4596 0100.
Er der ingen kurser nedenfor, eller er de allerede startet, kan du kontakte os for evt. overskydende pladser på de igangværende hold.