Tag mor, far eller bedsteforældre med i køkkenet og få en hyggelig og lærerig oplevelse sammen. Børn elsker at bage, og på kurset skal vi bage lækre brød og kager med forskelligt drys og fyld. Vi starter kurset med at bage brød til vores egen frokost, der giver god inspiration til madpakken.
Men ingen bagedag uden kager! Underviseren tilrettelægger hvilke kager og brød vi bager, og det kan f.eks. være hvordan man bager knækbrød, kiks, amerikanske cookies eller en lækker saftig brunsviger. Kagerne vælges bl.a. ud fra sæson.
Undervejs får I tips til, hvordan brød og kager bliver velsmagende og lækre, når I skal gentage det derhjemme efterfølgende.
Der er fokus på de gode råvarer, og vi bruger fortrinsvis økologiske ingredienser.
Drikkevarer, viskestykker, karklud og 2-3 opbevaringsbøtter/frostposer til bagværk.
Råvarer er inkluderet i prisen. Prisen dækker en voksen og et barn. Ved tilmelding notér barnet navn og alder i bemærkningsfeltet. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 15.02.2025 | 10:00-14:10 | Aftenskolernes Hus, Kbh NV | Janina Melbye Frederiksen |
Uddannelse: Sundhedsfaglig kandidat, cand.san., i sundhedsfremme, sundhedsstrategier og psykologi 2020-2022, RUC.
Andre faglige kvalifikationer: Med en fortid som kostfaglig ansvarlig i en vuggestue og en uddannelse i sundhedsfremme og psykologi har jeg beskæftiget mig med børns spisevaner fra amning til fast føde. Denne baggrund har udstyret mig med dyb indsigt i både børns ernæringsbehov og de udfordringer, man som forældre står over for i overgangen fra mælk til fast føde. Derfor mener jeg, at tilgangen skal være alt andet end kompliceret.
Undervisningserfaring: Jeg har både erfaring fra afvikling af events, og jeg har også tidligere undervist frivillige i mentorordninger.
Andet: Min store drivkraft er min interesse for mental sundhed og bæredygtighed, hvortil jeg har tilegnet mig en stor viden. Jeg bruger meget af min fritid i køkkenet, hvor jeg gerne skaber smagsoplevelser til bl.a. til babyer og børn. Jeg har personlig erfaring med hele babymadsverdenen fra mine egne to små rollinger. Som mor til to og stifter af Feedmybaby bringer jeg en unik kombination af praktisk erfaring og videnskabelig viden til bordet.
Udover min erfaring inden for området børnemad har jeg stor indsigt i det vegetariske køkken. I min tid som madblogger har jeg udviklet mange opskrifter, hvor jeg bl.a. integrerer bælgfrugter i hverdagens retter. Jeg har en stor viden om mange forskellige køkkener, og især det italienske køkken inspirerer mig i min opskriftudvikling. Det ses også på min store kærlighed til især pastaretter!
Jeg kan inden længe kalde mig kogebogsforfatter, og så har jeg desuden et par bryllupskager i bagagen.
Se evt. mere på instagram @feed_mybaby eller på feedmybaby.dk.