Tag mor, far eller bedsteforældre med i køkkenet, og få en hyggelig og lærerig oplevelse sammen.
At lave sine egne flødeboller er vildt sjovt og måske slet ikke så svært, som I tror.
På kurset skal vi arbejde med alle de steps, der indgår i processen, og undervisningen er tilrettelagt på børnenes præmisser. Vi skal bl.a. arbejde med kakaosmør og spændende forskellige chokolader.
Vidste du for øvrigt, at mange mener, at flødeboller oprindeligt stammer fra Skotland fra omkring 1896 og blev videreudviklet og forbedret af en konditorsvend ved navn Hans Emil Gustarv Elikofer?
Efter kurset vil I kunne fortsætte derhjemme og imponere resten af familien med dejlige hjemmelavede flødeboller.
Frokost og drikkevarer, viskestykker, karklud og bokse til at tage flødebollerne med hjem i.
Råvarer er inkluderet i prisen, og prisen dækker en voksen og et barn. Ved tilmelding skal du notere barnets navn og alder i bemærkningsfeltet. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 08.02.2025 | 10:00-13:00 | Aftenskolernes Hus, Kbh NV | Cea Bæk Iversen |
Andre faglige kvalifikationer: Jeg har i rigtig mange år virkelig elsket at være i køkkenet, især indenfor det søde køkken. Som ung fik jeg job hos Social Foodies, hvor jeg bl.a. lavede hjemmelavede flødeboller med forskellige smage og overtræk. Senere blev jeg kursusansvarlig for alle flødebollekurser i Social Foodies og havde en lang række medarbejdere. Jeg underviste selv i at lave hjemmelavede flødeboller, og jeg blev også butikschef i en af vores butikker, hvor jeg havde ansvaret for at medarbejderne var oplært i at lave flødeboller. Jeg elsker selv at holde kurser og dele ud af alle mine gode og inspirerende tricks.
Undervisningserfaring: Jeg har undervist alle aldre og mange forskellige anledninger – lige fra børnefødselsdage, polterabend, familiekurser og teambuilding, og jeg underviser både begyndere og nørder.
Andet: Det vil glæde mig meget at dele ud af min viden og erfaring samt at svare på alle jeres spørgsmål og nørde totalt igennem.
Uddannelse: Ved siden af min undervisning studerer jeg humanistisk bachelor på Roskilde Universitet.