Skip to content
Chokoladekursus hos FOF København

Knasende konfekt – voksne og børn fra 7 år

Tag mor, far eller bedsteforældre med i køkkenet, og få en hyggelig og lærerig oplevelse sammen i julen.

Vi skal lave lækkert forskelligt konfekt med børnene – det skal ikke være for svært, men der vil være udfordringer til både voksen og barn.

Med udgangspunkt i gode råvarer, som f.eks. kvalitetsmarcipan, chokolade med høj kakaoprocent, div. nødder, tørret og syltet frugt og måske spiselige blomster, fremstiller vi både velkendt julekonfekt og konfekt, som I måske slet ikke kender.

Vi giver os bl.a. i kast med fremstilling af forskellige slags hjemmelavede fyld. Og hvordan er det lige man får styr på chokoladen, så den bliver perfekt temperereret og blank til overtræk? Undervejs vil I få masser af inspiration, kyndig vejledning og tips fra underviseren.

Vi skal selvfølgelig også smage på herlighederne, og efter kurset vil I kunne fortsætte derhjemme og imponere familie og venner med lækkert hjemmelavet konfekt.

Der er med garanti dømt hygge og julestemning på dette kursus.

Medbring

Drikkevarer, forklæder, viskestykker, karklud og opbevaringsbøtter til jeres konfekt, som I får med hjem.

Værd at vide

Råvarer er inkl., og prisen dækker en voksen og et barn. Tilmeld jer i den voksnes navn, og notér barnets navn og alder i bemærkningsfeltet. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.

Kurser for familier hos FOF København

FAMILIEKURSER

Se alle aktuelle kurser