Skip to content
Efterfødselstræning hos FOF København

Babyrytmik 4-7 mdr.

Babyrytmik 4-7 mdr.

Til babyrytmik vil du lære, hvordan du ser og understøtter dit barns motoriske udvikling gennem leg, sang og bevægelse. Fokus ligger på kontakt og nærvær og på, at dit barn får stimuleret sine sanser og grundmotorik.

Vi leger med faldskærm, bolde, tørklæder, rasleæg og sæbebobler i en tryg genkendelig ramme, så det sjovt og rart for både forældre og børn at være med. Undervejs vil der være små oplæg om sansemotorik, samspil og nærvær, og du vil få masser af tips og ideer, som I kan bruge derhjemme.

Som forælder vil du opleve glæden ved at være en del af et hyggeligt fællesskab. Undervisningen foregår i et trygt, nært og babyvenligt miljø med plads til det enkelte barn, og der vil være mulighed for at trække sig, hvis din baby har brug for ro.

Værd at vide

Prisen dækker en voksen og et barn. Oplys gerne din babys alder i kommentarfeltet ved tilmelding.

NB! Tjek kalenderen for undervisningsdatoer, da vi følger skolernes ferier.

Det er ikke muligt at have barnevogn med ind, så husk en lås og regnslag.