Måske er du allerede godt i gang med at skrive digte, eller måske er du bare nysgerrig på, hvad et digt egentlig er for en størrelse? Her skal vi dykke ned i digtenes verden.
Uanset om du er begynder eller erfaren lyrikkursist, kommer du til at arbejde ud fra enkle skriveøvelser og benspænd, der får skriften i gang. Vi arbejder som et løbende lyrikværksted med en fri og legende tilgang, hvor det gælder om at have det sjovt, afprøver forskellige måder at skrive på og lader os overraske af vores egen skrift. Undervejs læser du dine digte højt og får feedback fra de andre deltagere.
Der vil både være fælles skriveøvelser og hjemmeopgaver og læsetips.
Lyrikværkstedet er for dig, som gerne vil forbedre og udvikle dine digte. Du behøver ikke at have skrevet før for at deltage i kurset – bare du har mod på at udforske dit forhold til sproget.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 01.03.2025 | 10:00-14:05 | Lyngby, Jernbanepladsen | Irmelin Prehn |
2 | Søndag 02.03.2025 | 10:00-14:05 | Lyngby, Jernbanepladsen | Irmelin Prehn |
Jeg er forfatter og underviser og har udgivet fire digtsamlinger samt medvirket i diverse antologier. Senest har jeg udgivet digtsamlingen Mor spiser rav på forlaget Mikrobe (2022). Jeg har desuden erfaring som ekstern redaktør og manuskriptkonsulent for et par mindre forlag, bl.a. Neon & Nordlys.
Undervisningserfaring: Siden 2010 har jeg på freelance-basis afholdt workshops i lyrik, kreativ skrivning og litterær perfomance for folkeskolens ældste klasser og gymnasiet. Fra 2017 har jeg undervist i Tivolis skoletjeneste.
Uddannelse: 2015 cand.it i e-business fra IT-Universitetet med speciale i forfattervirksomhed i et digitalt perspektiv. 2006-2009 BA fra Kunstakademiets Arkitektskole.