Hvis din bog var en bil, hvor godt kører den så? Forestil dig nu, at du er en del af et hold af skarpe penne og fantasifulde hoveder, der kaster sig over bilen, som var I alle sammen mekanikere ved et pitstop til Formel 1.
Forestil dig, hvordan du også selv inspirerer dine medkursister, så I sammen bliver dygtigere til at skrue på virkemidler, karakterer og mere, så jeres historier ræser videre bagefter!
På dette intense weekendkursus arbejder vi sammen, tænker højt, skriver hurtigt og fintuner vores tekster. Du lærer greb, der kan bruges, uanset om du skriver romance, fantasy eller spænding — fokus er på historiens fremdrift og karakterernes udvikling, så du og din bog kan komme i mål.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 15.03.2025 | 10:00-14:25 | FOF Huset, Ordrup | Stephanie Caruana |
2 | Søndag 16.03.2025 | 10:00-14:25 | FOF Huset, Ordrup | Stephanie Caruana |
Journalist, forfatter og formand for De Skønlitterære i Dansk Forfatterforening.
Værtinde på samtale-rækken »Krimi og cocktails«.
Underviser i at skrive spænding og klummer. Har skrevet krimier, spændings- og erotisk litteratur, samt siden 2014 klummer i Information, Ekstra Bladet og ALT for damerne, hvor hun er filmredaktør.