For dem der har deltaget i grundkurset Fotogravure 1 og gerne vil omsætte egne digitale billeder til fotogravure.
Vi arbejder videre med vores egne digitale fotos denne gang og bearbejder dem til fotogravure.
Vi gennemgår den digitale billedbearbejdning i Photoshop, afprøver belysningstider, med og uden raster, fremkalder og laver prøvetryk. Vi eksperimenterer og taler om de forskellige muligheder for kunstnerisk udtryk.
Efter dette kursus vil du være i stand til at arbejde videre med fotogravure på egen hånd.
Materialer fra grundkurset, forklæde og notesbog. USB-nøgle med egne digitale billeder og evt. gerne egen bærbar computer med Photoshop installeret.
Udgifter til materialer på ca. 200 kr. betales via MobilePay.
Søgeord til inspiration: #photogravure, #polymergravure, #fotogravure.