I marts 1792 blev den svenske kong Gustav den 3. myrdet ved et maskebal. Dermed sluttede en 20 års periode i svensk kulturliv, som man ikke havde oplevet før – og ikke kom til at opleve siden. Kong Gustavs enorme engagement i kultur trak en masse kulturpersonligheder til Stokholm; Antoine Bournonville (fader til August Bournonville), billedhuggeren Sergel, komponister som Kraus, Naumann og ikke mindst Bellman, der i flere af sine sange og digte hyldede kongen.
Hvad kong Gustav ikke kom til at opleve var, at attentatet på ham skulle blive emne for en af 1800-tallets mest kendte operaer: »Maskeballet af Verdi«.
Denne lørdag skal vi dykke ned i musikken fra perioden, som er en lille skattekiste af kultur.
Illustration: Gustav den 3. af Sverige malet af Alexander Roslin, 1777.