Når du har sporet dine polske aner så langt, som det er muligt i de danske kilder, er det tid til at vende blikket mod de polske arkiver.
På grund af Polens omskiftelige historie er det forskelligt, hvad og hvor meget, der er bevaret fra de forskellige områder af det nuværende Polen og Ukraine, samt hvor det befinder sig.
På dette kursus vil vi gå i dybden med de tilgængelige kilder, arkiver og databaser fra såvel det nuværende Polen som det nuværende Ukraine.
Vi vil forsøge at bryde sprogbarrieren, så vi kan hente de vigtige data ud fra kilder på både polsk, latin, tysk og russisk!
Forudsætninger: At du har sporet dine polske aner så langt i Danmark, at du ved, hvor i Polen/Ukraine du skal lede.
Husk at medbringe egen pc eller tablet (mobiltelefoner duer ikke).
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 08.03.2025 | 10:00-15:20 | FOF Huset, Ordrup | Rita Tvangsøe og Torben Albret Kristensen |
2 | Lørdag 22.03.2025 | 10:00-15:20 | FOF Huset, Ordrup | Rita Tvangsøe og Torben Albret Kristensen |
3 | Lørdag 05.04.2025 | 10:00-15:20 | FOF Huset, Ordrup | Rita Tvangsøe og Torben Albret Kristensen |
Rita Tvangsøe: Uddannet voksenunderviser, psykoterapeut og astrolog. Har slægtsforsket i polakkernes historie gennem de sidste 13 år og gennem gruppen »Efterkommer af Roepolakker« på Facebook hjulpet mange videre med deres egen slægt. Har derudover også selv lavet slægtsforskning i Polen. Har undervist i forskellige fag siden 1980’erne og har også afholdt foredrag om roepolakkernes historie.
Torben Albret Kristensen: Cand.mag. i historie fra Aarhus Universitet, 2007. Har dyrket slægtsforskning siden 1994 – både egen og andres slægter. Har siden 2005 forsket og transskriberet tekster for andre på professionelt niveau og har siden 2012 undervist i slægtsforskning og gotisk skrift på forskellige aftenskoler.