Fisk opfylder mange af de krav, vi stiller til maden. Kødet er delikat og mørt, og det er meget sundt. På dette sommerkursus får du masser af inspiration til retter med fisk og ikke mindst til tilbehøret, så det passer sammen i smag, konsistens og farver.
Vi skal bl.a. lære at udskære og filetere fisk. Og hvordan er det lige med tilberedningstider? Du bliver klædt godt på til et perfekt resultat, og du går fra kurset med et grundlæggende indblik i, hvordan man udnytter hele fisken.
Vi afslutter selvfølgelig hver mødegang med en hyggelig middag. Efter kurset vil I kunne fortsætte derhjemme og imponere familie og venner med dejlige retter. Kurset vil også hjælpe jer til at få fisk til at blive en større og nemmere del af hverdagsmaden – og til festlige lejligheder.
Drikkevarer, viskestykke, karklud, en god køkkenkniv, gerne en fileteringskniv og et forklæde.
Råvarer er inkl. i prisen. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.