Skip to content

Endags retreat med tid og ro til fordybelse

Denne dag bliver du undervist i qigong, intuitiv dans og yin yoga af tre dedikerede og velfunderede undervisere. Gennem de tre bevægelsesformer vil du få tid og ro til lande i dig selv.

Program

  • 10:00-12:15: Qigong med Mabel Kernn
  • Frokost
  • 13:00-15:15: Intuitiv dans med Inge Dicte Peters
  • Te/kaffe
  • 15:45 -18:00: Yin yoga med Heidi Myhre

Qigong

Qigong er en blid, men samtidig kraftfuld form for bevægelse. Øvelserne udføres stående i et roligt tempo med en række flydende bevægelser, der smidiggør og styrker kroppen, samtidig med at sindet koncentreres indad.

Med fokus på åndedrættet har qigong til hensigt at skabe balance i kroppens indre som ydre og kaldes ofte meditation i bevægelse. Vi arbejder både med kroppens fysiske strukturer som knogler, led, sener, bindevæv og muskler samt med den mental del.

Ved at kombinere og integrere den fulde kropstræning og forståelse med den mentale vil der via åndedrættet og en guidet visualisering opstå en finjustering af energien til kroppens indre strukturer herunder lunger, hjerte, lever og nyrer. Du vil blive bekendt med noget teori undervejs, men i første omgang handler det om at bevæge, sanse og visualisere med åndedrættet som anker.

Intuitiv dans

Gennem en blanding af teori og praksis vil du blive guidet ned i din krop og til at bevæge dig gennem hele dit energisystem (alle syv energicentre):

  1. Det praktiske og handlende rodcenter
  2. Det legende og kreative lystcenter
  3. Det vilde og fyrige solar plexus
  4. Det (selv)kærlige og følsomme hjertecenter
  5. Det talende, lyttende og udtryksfulde halscenter
  6. Det intuitive pandecenter (det 3. øje)
  7. Det forbundne og meditative kronecenter

Du behøver ikke kunne danse eller være på en bestemt måde – der er plads til alle, og du må være her med hele dig.

Yin yoga

En af de yoga former, vi kommer til at arbejde med på denne endagsretreat er yin yoga. Yin yoga er en yogaform for de fleste – både for dig med fysiske udfordringer og for dig med en travl og aktiv hverdag. Det er en rolig og meditativ yogaform, baseret på bl.a. den kinesiske meridianlære.

Via lange dybe stræk stimuleres kroppens bindevæv, muskler, led, organer og energistrømme, og via mindfulness trænes nærværet, accepten og rummeligheden. Du vil opleve øget ro, koncentration, smidighed og velvære samt en forløsning af spændinger og blokeringer i krop og sind. Der vil indgå åndedrætsøvelser, liggende og siddende stillinger samt afspænding. Resultatet af yin yoga er udspænding af det dybereliggende bindevæv, primært omkring hofte, knæ og ryg. Derudover påvirkes det parasympatiske nervesystem, som stimulerer fordøjelsen og bringer ro i sindet.

Underviserne

Heidi Myhre er fysioterapeut, yogalærer, pilatesinstruktør og kropsterapeut. Læs mere på heidimyhre.dk.

Mabel Kernn er sundhedsmentor og fysioterapeut med uddannelser inden for yoga, pilates og qigong. Læs mere på mabelkernn.dk.

Inge Dicte Peters er uddannet farveterapeut og har de sidste 25 år danset intuitiv dans i form af 5 rytmer, groove, feminine flow og soul dance. Inge kan kontaktes på ingedicte@hotmail.com.

De tre undervisere glæder sig til at tilbringe en fantastisk dag med netop dig!

Information

  • Dato 02.11.2024-02.11.2024
  • Adresse FOF Huset, Ordrup
    Ordrupvej 60
    2920 Charlottenlund
  • Lokale Lokale 22, 2.sal
  • Bemærkninger Vi har gode bade- og omklædningsmuligheder i FOF Huset, samt skabe der kan aflåses – medbring din egen hængelås. Der er både herre- og dameomklædningsrum. Kommer du i bil, er der tre timers gratis parkering på Menys parkeringsplads på Henriettevej, samt mulighed for to timers gratis parkering på Henriettevej og Ordrupvej.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 02.11.2024 10:00-12:15 FOF Huset, Ordrup Mabel Kernn
2 Lørdag 02.11.2024 13:00-15:15 FOF Huset, Ordrup Inge Dicte Peters
3 Lørdag 02.11.2024 15:45-18:00 FOF Huset, Ordrup Heidi Myhre
Underviser

Mabel Kernn

Med en idrætslæreruddannelse fra Paul Petersens Idrætsinstitut, en fysioterapeut uddannelse, en pilates og yogalærer-uddannelse i ryggen har Mabel Kernn efterhånden samlet 20 års behandlings- og undervisningserfaring samt mange års erfaring i motion og bevægelse for utallige målgrupper.

Til daglig arbejder Mabel som konsulent, underviser på Det Kongelige Teater og praktiserende fysioterapeut på Havnestadsklinikken på Islands Brygge. 
Hun tager også ud i virksomheder, hvor hun gennemfører sundhedstjek samt pausegymnastik med de forskellige personalegrupper.

Mabel fortæller: Min passion for bevægelse har igennem de sidste 25 år været mit arbejde og eget anker til at opnå større bevidsthed, sundhed og balance. Og jeg glædes fortsat dagligt over at kunne inspirere, motivere og guide mennesker til egen og større kropsforståelse, balance og sundhed bl.a gennem træning, øvelse, meditationer, 1:1 behandlinger og samtale. Jeg er certificeret sundhedsmentor, idrætslærer og fysioterapeut og har uddannelser inden for bevægelsesformerne yoga, pilates og qigong, der er en stor del af min egen praksis.

mabelkernn.dk