Skip to content
Hensyntagende motion hos FOF København

Fysisk træning til diabetespatienter

Fysisk træning til diabetespatienter

Det er dokumenteret, at fysisk aktivitet forebygger udviklingen af type 2-diabetes. Fysisk træning er derfor, sammen med diæt og medicin, hjørnestene i behandlingen af patienter med type 2-diabetes.

Formålet med vores holdtræning er at motivere og støtte dig med type 2-diabetes, så du kan påbegynde og opretholde en aktiv livsførelse. Undervejs får du en bedre forståelse for nyttevirkningen af en aktiv hverdag og regelmæssig motion set i forhold til type 2-diabetes.

Vores træningstilbud består af opvarmning på gulvet til musik, kondicykel eller på gangbånd alt efter dit niveau. Efterfølgende går vi i gang med styrketræningsøvelser i maskiner og på måtte. Vi laver som udgangspunkt et fast styrketræningsprogram, hvor der er mulighed for at tilpasse det individuelt. Afslutningsvist cykler vi på kondicykel.

Værd at vide

På diabetesholdet lægger vi stor vægt på, at holdtræningen skal være sjov og motiverende, og at alle føler sig velkomne og tilpas på holdet, selvom man måske ikke tidligere har været fysisk aktiv.

Filtrér
Motion og træning i København

MOTION, DANS OG YOGA

Se alle aktuelle kurser