Skip to content
Yoga hos FOF København

90's R'n'B winter power yoga

Vil du ryste vinteren af dig og få fornyet energi? Vil du booste din balance, styrke og stabilitet? Kan du lide lækre lyde fra 90'ernes R'n'B- og hiphopscene med kunstnere som The Fugees, Destiny's Child, Nas og TLC? Så kom med og få det hele til 90's R'n'B Winter Power Yoga!

På to timer arbejder vi os igennem hele kroppen med fokus på puls, styrke og afspænding. Vi får sved på panden og pulsen op med flydende vinyasa yoga, vi udfordrer og opbygger styrke og stabilitet gennem coretræning, armbalancer og omvendte stillinger, og vi slutter af med gode, nærende stræk, der fremmer smidighed og fleksibilitet.

Værd at vide

Alle er velkomne – uanset erfaring med yoga.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 15.02.2025 10:00-12:00 Aftenskolernes Hus, Kbh NV Liv Bengtsson
Underviser

Liv Bengtsson

Uddannelse: Jeg er uddannet yogalærer i hatha og vinyasa i 2024 samt certificeret yogalærer for børn, unge og familier med overbygning i yoga for børn med særlige behov. Jeg er desuden uddannet pædagog med mere end 10 års erfaring med pædagogisk arbejde med børn i alle aldre og med alle behov. Jeg kom til min første yogaklasse i 2006, jeg er uddannet som pædagog i 2012, og jeg tog mit første kursus i børneyoga i 2016.

Andre faglige kvalifikationer: Siden min første time på yogamåtten har yogaen fået en større og større plads i både mit hjerte og mit arbejdsliv gennem årene. Jeg har taget flere uddannelser indenfor yoga og mindfulness for børn og unge og udviklet min egen viden og praksis indenfor familieyoga. Jeg har altid inddraget børneyoga i mit arbejde som pædagog med både de helt små børn, de store teens og i mit arbejde med børn med særlige behov. Gennem tiden har jeg undervist mere end 1600 timer i børne- og familieyoga. Jeg er optaget af, hvordan vi gennem yoga kan styrke børns kropsforståelse, motorik, sanseintegration, selvomsorg og sociale forståelse. Gennem øvelser for både kroppen og sindet får børn og unge forståelse for deres egne og andres følelser, en øget styrke både fysisk og psykisk samt et udviklet sprog for behov og følelser. Desuden er børne-, teen- og familieyoga bare virkelig sjovt, en god fælles oplevelse og en kilde til store grin og glæde. Det er både skønt for børns og unges fællesskaber, og det giver dejlige fælles oplevelser i familien.

Undervisningserfaring: Jeg har gennem 10 år undervist børn og unge i yoga i daginstitutioner, skoler og på workshops i børneyoga for pædagoger og lærer. Jeg har desuden haft egne hold i foreningsregi og via min egen virksomhed. Disse hold har primært været teenyoga og familieyoga for forskellige aldersgrupper mellem 1-12 år. Jeg har desuden undervist voksne i yoga siden starten af 2024.

Andet: Se evt. mere om mig på spireyoga.dk