FOF København og Nordsjælland søger en dygtig underviser til at overtage undervisningen på vores pilateshold i Farum Kulturhus om tirsdagen kl. 17-18.15.
Der er planlagt undervisning på holdet fra 17. december 2024 til 20. maj 2025. Der er ikke undervisning i uge 7 og 16.
Undervisningen foregår i Tumlesalen i Farum Kulturhus, Stavnsholtvej 3 i Farum.
Ansættelse som underviser sker på timelønsbasis i henhold til folkeoplysningsloven. Lønnen pr. undervisningslektion (45 min.) er pt. 319 kr. ekskl. feriepenge (12,5%).
Send en kort ansøgning og CV til fagkonsulent Lene Iversen på liv@fof-kn.dk. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lene på 3997 7015.