Bliv en del af Danmarks største aftenskole hos FOF København og Nordsjælland
Brænder du for undervisning, og har du en relevant baggrund og undervisningserfaring fra f.eks. aftenskole? Har du styr på tempereing og fyldte chokolader? Vi mangler en, muligvis to, underviser/e til vores aftenskolekurser til efteråret 2024.
Vi forestiller os, at du har en solid viden om og erfaring med fremstilling af fyldte chokolader og at du f.eks. er uddannet chocolatier (ikke et krav). Du har din faglighed i orden, ligesom du føler dig tryg ved at videregive din viden til såvel nybegyndere som mere øvede aftenskoledeltagere.
Hvilken typer kurser du skal undervise på i efteråret og hvornår, kan du selv være med til at fastlægge. Men det vil primært undervisning på hverdagsaftener og weekender.
Ansættelse som underviser sker på lektionsbasis i henhold til folkeoplysningsloven. Løn pr. undervisningslektion af 45 min. ekskl. feriepenge pt.: 301,12 kr. Løn pr. undervisningslektion inkl. feriepenge 12,5%: 338,76 kr. Lønnen er inkl. forberedelsestid, der som undervisning i chokolade på aftenskole primært består af planlægning og indkøb af råvarer til kurserne.
For ansøgning til jobbet, send venligst en mail til fagkonsulent Ditte Marie Friis, dmf@fofkbh.dk med nogle ord om dig selv og et CV. Du er også velkommen til at skrive en mail, hvis du har spørgsmål.