Skip to content
Madkurser for familier hos FOF København

Bliv mesterkok – kokkeskole for børn fra 10 år – sommerferie

Lad dit barn få en sjov og lærerig oplevelse sammen med andre madglade børn i sommerferien.

Mange børn har en enorm glæde og interesse for madlavning, og de bliver inspireret af at dufte, røre, smage og ikke mindst eksperimentere. Jo mere de får lov til at prøve, jo bedre og mere modige bliver de i køkkenet.

Kokkeskole Kokkeskole

Vi skal lære om smag, sund mad, bæredygtighed, og hvor maden kommer fra. Nogle retter laver vi ud fra faste opskrifter, nogle opskrifter udvikler vi selv, og endelig er der rig mulighed for selv at finde på nye måder at tilberede maden på. Vi fokuserer på de vigtigste råvarer og prøver at forstå, hvilke ingredienser der egner sig bedst i de forskellige retter.

Kokkeskole Kokkeskole

I løbet af dagene spiser vi selvfølgelig alt den lækre mad, og forhåbentlig får barnet mange nye favoritretter.

Vi skal blandt andet:

  • Bage brød og lækkerier
  • Lave hjemmelavet italiensk inspireret mad
  • Tilberede street food fra alle verdenshjørner
  • Kreere hjemmelavede desserter
  • Udvikle vores egne tapas

På kokkeskolen er vi sociale og arbejder sammen i grupper – og måske får vi også nye venner.

Kurset afsluttes med en hyggelig sammenkomst fredag kl. 13.30, hvor børnene inviterer forældrene til tapas. Børnene skal selv dække bord, servere og endelig præsentere den lækre mad, inden man må sætte tænderne i den!

Efter kurset vil I kunne fortsætte derhjemme og imponere resten af familien med dejlig hjemmelavet mad.  

Holdet er både for drenge og piger. 

På sommerkokkeskolerne for børn er der altid to undervisere, så der er god tid til det enkelte barn.

Medbring

Viskestykker, forklæde og karklude.

Værd at vide

I prisen er inkluderet råvarer og drikkevarer.

Kurset bliver afholdt i FOFs flotte nye køkken på Humletorvet ved Carlsberg Station. Yderligere informations fremsendes en uge inden kursusstart.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 05.08.2025 10:00-14:30 KBH V, Humletorvet Paw Nielsen
2 Onsdag 06.08.2025 10:00-14:30 KBH V, Humletorvet Paw Nielsen
3 Torsdag 07.08.2025 10:00-14:30 KBH V, Humletorvet Paw Nielsen
Se alle Se færre
Paw Nielsen underviser hos FOF København
Underviser

Paw Nielsen

Uddannelse: Jeg har tidligere været restaurantchef og har udover at uddanne mig til kok også taget den professionelle øluddannelse som kellner (øl-sommelier). Jeg har desuden taget gastronomuddannelsen som kok på Hotel- og restaurantskolen 2009, mens min kellneruddannelsen på Hotel- og Restaurantskolen er fra 2015.

Andre faglige kvalifikationer: I 2019 var jeg tv-kok på DRs program "Gamle mænd i nye forklæder". Jeg har arbejdet som tjener, sommelier, kok og restaurantchef 2006-2015, og jeg har selv drevet en restaurant 2009-2015.

Undervisningserfaring: Siden 2015 har jeg afholdt madkurser, ølsmagninger og ølforedrag for virksomheder og private, og jeg har desuden undervist i madteater for børn i 2015. Derudover underviser jeg i madlavning på FOFs kokkeskole for børn og unge i skolernes ferier. 

Er du nysgerrig på Paws traditionelle retter? Se opskriften på farserede porrer her.

Læs mere om Paw Nielsen her