Skip to content
Madkurser hos FOF København

Cajun food – det rustikke sydstatskøkken

På kurset lærer du at lave mad fra det rustikke sydstatskøkken.

Cajun køkkenet er kendt fra staten Louisiana og er et robust landkøkken med masser af god smag i kraftige og krydrede retter. Vi skal arbejde med de kreolske krydderiblandinger, fritere i beer batter-dej og lave skønne krydrede gryderetter med forskellige typer af grøntsager, skaldyr og kød.

Du får et overordnet kendskab til nogle af de forskellige tilberedningsmetoder samt et indblik i, hvad krydderiblandinger kan. Vi skal bl.a. lave retter som:

  • Chicken gumbo
  • Jambalaya
  • Pulled pork
  • Mississippi mud pie
  • Fried chicken

Vi fokuserer på de vigtigste råvarer og prøver at forstå, hvilke ingredienser der egner sig bedst i de forskellige retter. Hvilke smage der komplimenterer hinanden, og hvordan man visuelt præsenterer enkle retter bedst muligt. Og vi skal selvfølgelig smage og nyde alle de lækre retter, vi kokkerere.

Efter kurset vil I kunne fortsætte derhjemme og imponere familie og venner med dejlig hjemmelavet mad.

Medbring

Drikkevarer, viskestykke, karklud, en god køkkenkniv, forklæde og 2-3 bøtter til evt. madrester.

Værd at vide

Vi bruger fortrinsvis økologiske råvarer. Råvarer er inkl. i prisen. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 06.02.2025 17:30-20:55 KBH V, Humletorvet Paw Nielsen
2 Torsdag 20.02.2025 17:30-20:55 KBH V, Humletorvet Paw Nielsen
3 Torsdag 06.03.2025 17:30-20:55 KBH V, Humletorvet Paw Nielsen
Se alle Se færre
Paw Nielsen underviser hos FOF København
Underviser

Paw Nielsen

Uddannelse: Jeg har tidligere været restaurantchef og har udover at uddanne mig til kok også taget den professionelle øluddannelse som kellner (øl-sommelier). Jeg har desuden taget gastronomuddannelsen som kok på Hotel- og restaurantskolen 2009, mens min kellneruddannelsen på Hotel- og Restaurantskolen er fra 2015.

Andre faglige kvalifikationer: I 2019 var jeg tv-kok på DRs program "Gamle mænd i nye forklæder". Jeg har arbejdet som tjener, sommelier, kok og restaurantchef 2006-2015, og jeg har selv drevet en restaurant 2009-2015.

Undervisningserfaring: Siden 2015 har jeg afholdt madkurser, ølsmagninger og ølforedrag for virksomheder og private, og jeg har desuden undervist i madteater for børn i 2015. Derudover underviser jeg i madlavning på FOFs kokkeskole for børn og unge i skolernes ferier. 

Er du nysgerrig på Paws traditionelle retter? Se opskriften på farserede porrer her.

Læs mere om Paw Nielsen her