Skip to content

Vi åbner op igen d. 17. januar. Husk coronapas og mundbind.

Sy og design kursus Svendborg FOF

Sy og design

Har du set noget på nettet eller andet sted, som du helt vildt gerne vil sy til dig selv, så kan du få din lyst styret her.

Vi tager udgangspunkt i færdige mønstre, som tilrettes dine personlige mål og de detaljer som du kunne tænke dig.

Der arbejdes udelukkende med individuelle projekter efter eget valg. Du får hjælp til at ændre på et færdigt mønster, få klippe stoffet rigtigt ud og bliver støttet hele vejen gennem sy processen.

Har du en superlækker italiensk metervare du kunne tænke dig at bruge, eller har du fundet et lækkert genbrugsstof, så tag det med, alt kan bruges. Der er plads til alle niveauer på holdet, fra begynder til øvet, udgangspunktet er dine behov.

Du skal selv afholde udgifter til div. materialer, og selv medbringe din symaskine. 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 25.01.2022 19:00-21:45 Vestre Skole Helene Engholm Michelsen
2 Tirsdag 01.02.2022 19:00-21:45 Vestre Skole Helene Engholm Michelsen
3 Tirsdag 08.02.2022 19:00-21:45 Vestre Skole Helene Engholm Michelsen
Se alle Se færre
Helene Michelsen Underviser Svendborg FOF

Helene Engholm Michelsen

Jeg er uddannet designer indenfor beklædning og har arbejdet i tekstilbranchen lige siden min eksamen som produktudvikler.
Selvom det er gået hen og blevet til rigtig mange år siden, så elsker jeg stadig mit fag og min branche højt. I årenes løb, har jeg været omkring herretøj, dametøj, storpigetøj og børnetøj, og det har været både indenfor design, indkøb, undervisning og ledelse.
Min undervisning vil vægte, at alle arbejder på forskellige niveauer og på forskellige projekter samtidig.
Vi skal sy en masse, lære en masse og så skal vi naturligvis også have det sjovt og hyggeligt samtidig.