Dans din egen unikke dans i fællesskab med andre.
Dans der hvor du er i livet lige nu.
Dans så det bliver en leg.
I en tryg og respektfuld atmosfære undersøger vi kroppens visdom primært gennem bevægelse og dans men også ved at male og skrive. Du bliver guidet ind i kroppen med tydelige rammer og konkret inspiration til dine bevægelser. På den måde får den frie bevægelse, som er din dans, lov at folde sig ud! Vi danser som hele mennesker med krop, følelser og forestillinger. Vi mærker indad og giver udtryk ud i verden og det dansefællesskab, vi er i. Dit liv og dine fortællinger er det kunstneriske materiale, som du bruger i dit udtryk.
Forventet materialeudgift på ca. kr. 170,- afregnes direkte med underviseren.