Anmeldelse
Foredrag med Michael Böss
Af FOF-anmelder Magnus Jørgensen, cand. mag i historie
En liberalisme kan man aldrig tale om for som med alle mulige andre ideologier, er der altid flere varianter og udgaver indenfor samme tankegods. Noget udvikles over tid, og på den baggrund har en historiker som Michael Böss, det ikke nemt med ja eller nej-svar. Dermed findes der ingen klar, lille og fin definition på, hvad liberalisme er? Således indledte Michael Böss sit oplæg, hvor udgangspunktet ligger i hans nyligt udgivende bog: Liberalismens vildfarelser: Forsvar for folkestyret.
Til foredraget fik vi en snorlige kronologisk udvikling af liberalismen fra dens spæde start i begyndelsen af 1800-tallet. Det var nu nok begyndt før ved den franske revolution med deres berømte slagord: Frihed, lighed og broderskab. I 1800-tallet var liberalismen i glødende udvikling. Dog med undtagelse af partiet Venstre i Danmark, som ikke vidste, at de var liberale. Vi kan nu opsummere:
Liberalisme var i løbet af 1800-tallet: Markeds laissez faire, social liberalisme (staten måtte gerne spille en rolle) og love, der skulle beskytte den enkeltes rettigheder og frihedsgrader.
Måske tror man, at de liberale var bannerførere for demokratiets udvikling og omfavnelse af alle borgere, men der overraskede Böss både mig og publikum virkelig meget. For han anvendte England som eksempel. Det var faktisk de konservative i England, som gennemførte de sociale reformer og som ville gribe ind i hungersnøden i Irland. De liberale ville ingenting. I Danmark blev Venstre liberale i midten af det 20. århundrede, men de var sjovt nok ikke præget af englændernes liberalisme og laissez fair. Her er der blevet peget på Grundtvig:
Det fælles bedste, frihed og fællesskab. Og man tålte i 1930’ernes Danmark ikke synet af laissez fair, som stod i tårnhøj gæld, for Venstre gik ind for sociale love.
Inden vi nåede så langt, blev de liberale fortrængt af andre partier i det sene 1800-tals år, og erstattet af socialdemokrater. Der var dog mange dødsfald for de nationalliberale forsvandt efter 1864. Og rettigheder i en stor lockout blev stadfæstet med lov. Vi skulle have et værn og en frihedsgrad for at kunne få bedre vilkår. Derfor giver følgende sætning fra Böss også god mening: ”Den danske version var mere praktisk, imens udlandet tog det alt for teoretisk.”
Böss kom igennem sit oplæg, og der var mange fine pointer om, hvad liberalisme har skabt: Love, værn for frihedsgraderne, retsstaten og markedet. Så selvom, man bekender sig til socialisme, så kan man også godt lide nogle af de ting, som de liberale har skabt ved det liberale demokrati.
Böss havde mange fun facts eksempelvis, at de liberale ikke altid havde været glade for at inddrage masserne i deres friheds- og rettighedstænkning. De havde nemlig fokus på det lærde menneskes kundskaber og en eliteideologi. Det kunne have været interessant at debattere om neoliberalisme, hvis bannerførere var Thatcher og Reagan, har skabt den ulighed, som vi ikke bryder os om. Et kritisk punkt var dog, at jeg synes, at vi kom lidt for let over de liberale demokratiers krise i det 21. århundrede. Dén diskussion findes nok i hans bog, som kunne være interessant at læse. Hans foredrag skal have en anbefaling med på vejen selvom jeg var skuffet over, at vi ikke kom ind på det ovennævnte.
Foredrag: Liberalismens vildfarelse v/ Michael Böss
Tid: onsdag d. 23. februar 2022, kl. 19
Sted: Solsalen, Aarhus
Arrangør: FOF Aarhus
Jeg hedder Magnus Jørgensen. Jeg er med i FOF Aarhus' anmelderkorps, fordi jeg gerne vil være med til at formidle viden om alt fra politik til historie. Jeg er en formidler med et stort F! Jeg har tidligere studeret historie, så i min fritid læser jeg mange bøger om fortiden, nutiden og såvel om samtiden. Jeg følger med i verdens brændpunkter og søger forklaringer på verdens kompleksiteter. Jeg holder også af at gå til foredrag, og jeg har desuden selv været ansat som foredragsholder fra tid til anden.