Af Simone Sjørvad Hansen
Foto af Jørgen Diswal
Hver fjortende dag samles Henning og Anna Grete med resten af læsekredsen i BIO Huset i Galten. En aktivitet som 94-årige Henning kommer langvejs fra for at deltage i. Han er nemlig født og opvokset på Lolland, hvor han stadig er bosat på sin fødegård, Kastaniegården, som han har ejet siden 1954. For 39 år siden blev Henning enkemand, og han har siden været alene med gården. Anna Grete kender også til livet på landet. Hun har været bondekone og det lyder til, at der har været nok at se til, da hun mistede sin mand tidligt: ”Jeg har haft et landbrug, fire børn og nattearbejde som sygeplejerske.” I dag deler Henning og Anna Grete livet med hinanden, men på ganske moderne vis. De lever på afstand og med skiftende besøg hos hinanden, som Anna Grete beskriver det: ”Vi har levet på polsk, som det hedder, siden 1994.” Det var Anna Gretes klummejob på Landbrugsavisen, som var medvirkende til, at de to traf hinanden. Henning læste nogle af Anna Gretes klummer, og herefter mødtes de for første gang. I dag er de en stor del af hinandens liv: ”Vi har taget på ferie og i sommerhus sammen. Vi er blevet inkluderet i hinandens familier uden mislyde. De har været meget velvillige på begge sider”, fortæller Anna Grete. De ses ikke hver uge, men Henning beretter, at de har en daglig kontakt, og Anna Grete supplerer: ”Vi snakker sammen i telefon hver aften. Så får vi lige samlet op på, hvad der er sket og hvis vi har tænkt på noget. Det er en meget positiv ting i tilværelsen.”
Både Henning og Anna Grete er opvokset med højtlæsning, og særligt i Hennings hjem har litteraturen spillet en stor rolle: ”I mit liv, der spillede det en meget stor rolle, synes jeg. Især min far var meget interesseret i at læse, og han var med til at starte sognebiblioteket derhjemme i 1935 og sad selvfølgelig også med i bestyrelsen.” Som dreng blev Henning sendt i byen for at hente bøger til sin far på biblioteket. Og som voksen indtog han selv en plads i sognebibliotekets bestyrelse, hvor han senere hen blev formand. Han fortæller desuden, at hans afdøde kone var skolelærer og meget optaget af litteratur, som derfor var et samtaleemne i hjemmet: ”Jeg lærte en helt masse ting, som jeg ellers ikke ville have mødt. Det gjorde jeg også på mine højskoleophold både i Rødding og i Askov.” Anna Grete har ligeledes beskæftiget sig med litteratur i sit voksenliv. Hun har bl.a. deltaget i en litterær studiekreds, som hun sidenhen ledte i over 20 år.
Efter en vellykket øjenoperation har Henning genfundet glæden ved læsning og litteratur. Litteraturen er en fælles interesse for parret, men de har stadig hver deres smag. Henning fortæller, at han bedst kan lide at læse nyere dansk litteratur af kvindelige forfattere som Ida Jessen og Helle Helle: ”Jeg synes, de er så selvoptagede, så jeg er egentlig en lille smule sur på dem, men jeg kan godt lide at læse det, fordi det er en anden kategori, end jeg tidligere har læst”, siger Henning. Anna Grete derimod kan bedre lide erindringer og historiske fortællinger. Hun reflekterer samtidig over, at den litteratur, hun mødte som barn var nøje udvalgt til, hvad der egnede sig for børn og unges øre: ”Det (red. fortællingen) endte jo altid godt. Så rejste man ud i livet med den ide, at det altid endte godt. Det gjorde det sgu ikke. Der synes jeg nok, man måske fik et lidt for naivt udgangspunkt.” Der er dog enighed om, at bøger er noget ganske særligt: ”Man får også et forhold til bøger og bogreoler. Man kan næsten ikke nænne at smide en bog ud”, fortæller Anna Grete, som for tiden er i gang med en svær oprydning. Henning stemmer i med et grin: ”Det er det værste ved det.”
Litteraturen er ikke deres eneste interesse. Anna Grete fortæller, at de også går meget op i deres familier. Hun er mor til fire, mens Henning er far til to og oldefar til tolv med den trettende på vej. Og der er ingen tvivl om, at der bliver værnet om familien. Hver sommer inviterer Henning alle sine søskende og efterkommere til fest på Kastaniegården. En fest, der i sommers, talte 91 inviterede og 60 deltagende: ”Det er mine to døtre, der står for det. Jeg stod for det i alle de andre år, men for fire år siden, da jeg var fyldt de 90 år, så måtte det være nok med det. Så må de klare resten” fortæller Henning med et glimt i øjet. Han har desuden, siden 1976, haft en brevudvekling med den ene af sine døtre. En korrespondance, som fortsat eksisterer den dag i dag. Og som Anna Grete påpeger, bliver skrevet i hånden med kuglepen.
Hen over efteråret har læsekredsen i Galten beskæftiget sig med engelsk litteratur, hvor både Jane Austen og Charles Dickens har været på programmet: ”Det er Dickens for øjeblikket. Strenge tider som er lidt en hård nød for os, men man lærer noget ved det. Det er helt sikkert”, fortæller Anna Grete og Henning tilføjer: ”Ja, det må jeg sige. Vi kan jo ikke engelsk, og Dickens er meget engelskpræget både sprogmæssigt og tankemæssigt.” Jane Austens Stolthed og fordom har også været på tapetet til Anna Gretes begejstring: ”Den var god. Den nød jeg. Den er jo simpelthen også så satirisk, så det er helt vildt.” Det kan altså med kun syv år i grundskolen være udfordrende at give sig i kast med den klassiske engelske litteratur. Parret er dog enige om, at læsekredsen giver dem nogle ekstra samtaleemner og mere viden om fremmede værdier, retninger og tendenser. De føler sig godt tilpas på holdet, som de beskriver som et meget interesseret, engageret og venligt hold. De er også enige om, at de fortsat vil deltage på holdet til foråret.
