Skip to content
Musikundervisere ved FOF Aarhus Niels Langeland Jensen og Caroline Fjerbæk Olsen anbefaler Dit Intensive Musikkursus (DIM)

Bliv klar til musikuddannelse

Dit Intensive Musikkursus – et skridt på vej videre i musikkens verden

Drømmer du om en uddannelse inden for musik, men mangler lidt hjælp på vejen? Mød to musikstuderende og hør, hvorfor Dit Intensive Musikkursus (DIM) hos FOF Aarhus er relevant med undervisning i musikteori og hørelære.

Hvad er DIM?

DIM er et kursus målrettet dig, der gerne vil søge ind på en musikuddannelse som MGK, Musikkonservatoriet eller Musikvidenskab. Her får du på kort tid opbygget et solidt musikteoretisk fundament, så du er klar til optagelsesprøve og studiestart.

Musikundervisere ved FOF Aarhus Niels Langeland Jensen og Caroline Fjerbæk Olsen anbefaler Dit Intensive Musikkursus (DIM)Her bliver ”guitar-fyrene” hjulpet på vej

Da Niels Langeland Jensen startede på Musikvidenskab, var mange af de andre godt med teoretisk, mens de også var en hel del ”guitar-fyre”, som han kalder det. ”Vi havde haft det sjovt med at spille en masse musik, men havde måske ikke lige fået den teoretiske del med,” fortæller han. Selvom Niels havde spillet i mange år, så manglede han noget – især til sammenspil: ”Fingrene og ørene kunne en hel masse, men vi havde svært ved at sætte ord på vores idéer til musikken.” Musikteorien gav ham derfor et fælles sprog og en fælles forståelse med sine bandkammerater.

Et flow i den kreative proces

Caroline Fjerbæk Olsen frygtede især hørelære, da hun skulle til optagelsesprøve på konservatoriet. Men senere blev musikteori og hørelære værdifulde redskaber til at reagere hurtigt og omsætte musikalske idéer direkte fra tanke til musik. ”Det skaber et flow i den kreative proces og lader dig blive i musikken, så du ikke skal afbryde processen for at finde ud af, hvilke akkorder du skal spille,” forklarer hun.

Gode råd fra Caroline

Forbered dig sammen med andre – processen frem mod optagelsesprøven bliver mere overskuelig, hvis du gør det i fællesskab med andre.

Teori skal ikke være for teoriens skyld, men kan give dig nogle kompetencer, der styrker din praktiske musikudøvelse.

 

Vil du med på Dit Intensive Musikkursus (DIM)?

  • Undervisning mandag-lørdag i uge 29, 30 og 31, hvor du kommer omkring:
  • Nodelære og rytmelæsning
  • Bladsang og hørelære

Læs mere om Dit Intensive Musikkursus (DIM) her.