Skip to content

Privatlivspolitik i FOF Aarhus

Vi tager beskyttelsen af dine oplysninger alvorligt
Når du er kunde hos FOF Aarhus, behandler vi en række oplysninger om dig og din husstand. Dette er bl.a. navn, adresse samt oplysninger om dine tilmeldinger.

FOF Aarhus har udarbejdet denne privatlivspolitik for at vise, at:

  • Vi tager beskyttelsen af dine personoplysninger alvorligt
  • Vi indsamler ikke flere oplysninger om dig end nødvendigt
  • Vi er åbne og transparente om, hvordan vi behandler dine oplysninger.

Dataansvar og kontaktoplysninger
FOF Aarhus er dataansvarlig for de oplysninger, som vi behandler om dig, når du som privatperson eller indehaver af en enkeltmandsvirksomhed tilmelder dig vores kurser og hold.

At vi er dataansvarlige for oplysninger om dig, betyder, at vi som folkeoplysningsvirksomhed fastsætter formålene og midlerne til at behandle dine oplysninger. Vi gør rigtig meget for at passe på dine oplysninger, og vi har bl.a. interne organisatoriske og tekniske procedurer for at beskytte dine personoplysninger.

Skulle du imidlertid have spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, er du velkommen til at rette henvendelse til os på nedenstående kontaktoplysninger:

  • Adresse: FOF Aarhus, H. H. Seedorffs Stræde 7, 8000 Aarhus C.
  • Kontakt: mail@fof-aarhus.dk og tlf. 8612 2955

Hvilke oplysninger behandler vi om dig?
Vi behandler de oplysninger, der er nødvendige for at kunne have dig som deltager, hvilket er følgende oplysninger:

  • Fornavn og efternavn
  • Adresse
  • Mobilnummer
  • E-mailadresse
  • CPR-nummer
  • Kortoplysninger (kører via en krypteret betalingstjeneste)
  • Bankforbindelse, hvis du benytter muligheden for at foretage en bankoverførsel
  • Oplysninger om betalinger eller restancer
  • Eventuelle mails og korrespondance, herunder eventuel registrering af relevante forhold i telefonsamtaler
  • Eventuelle oplysninger om flytning, død og eventuel konkurs
  • Cookies, hvis du bruger vores hjemmeside, og som vi indhenter dit samtykke til.

På hvilke grundlag og til hvilke formål behandler vi dine oplysninger?
Vi behandler dine oplysninger, fordi det er nødvendigt for, at vi kan levere de kurser, foredrag og den undervisning, som du har tilmeldt dig, eller for at vi i øvrigt kan behandle dine forespørgsler eller eventuelle klager.

Vi har ret til at behandle oplysninger om bl.a. navn, adresse og e-mailadresse, betalingsoplysninger, fordi vi har en aftale med dig. I medfør af bogføringsloven er vi i øvrigt forpligtet til at behandle bl.a. transaktionsspor med henblik på vores finansielle regnskab. Hvis du har forespørgsler eller klager, kan vi behandle oplysninger herom, fordi vi har en legitim interesse heri, ligesom vi kan behandle dine oplysninger til brug for statistik.

I markedsføringsøjemed har vi desuden en legitim interesse i at behandle dit navn, din e-mailadresse og dine præferencer for at kunne identificere, hvilke behov, der passer dig bedst. Vi overholder i den forbindelse naturligvis markedsføringsloven. Vi deler kun dine oplysninger med parter, hvis der er et legitimt behov herfor. Det kan eksempelvis forekomme, at vi deler din e-mailadresse med tredjeparter, så vi i højere grad kan målrette vores annoncering til dig på andre hjemmesider, såsom sociale medier. Tredjeparterne er i dette tilfælde særskilt dataansvarlige for disse data.

I forhold til dit CPR-nummer kan vi behandle dette, fordi indberetninger til kommunen skal angives med CPR-nummer i medfør af loven.

Vi behandler som udgangspunkt ikke følsomme oplysninger om dig.

Hvor lang tid opbevarer vi dine oplysninger?
Vi opbevarer dine oplysninger, så længe der er et sagligt behov herfor. Dette betyder, at hvis du tilmelder dig et kursus, opbevarer vi dine oplysninger i 5 år plus indeværende regnskabsår, efter vi har modtaget din seneste betaling. For bestilling på hjemmesiden opbevarer vi ligeledes oplysningerne i 5 år plus indeværende regnskabsår.

I forhold til cookies kan du læse mere om bl.a. udløbet af cookies i vores cookie-politik, som kan findes foroven.

Hvem deler vi dine oplysninger med?
Vi deler kun dine oplysninger med parter, hvis der er et legitimt behov herfor. Vi har interne procedurer, så kun medarbejdere med et arbejdsbetinget behov har adgang til dine oplysninger.

Hvis du har tilmeldt dig en aktivitet og får tilskud, videregives dine oplysninger og CPR-nummer til Aarhus Kommune.

Vi benytter desuden eksterne databehandlere, som vi indgår databehandleraftaler med.

Sikkerhed
FOF Aarhus har interne organisatoriske og tekniske foranstaltninger med henblik på at beskytte dine oplysninger mod hændeligt eller ulovligt at blive tilintetgjort, gå tabt eller blive ændret, mod uautoriseret videregivelse, og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til disse oplysninger.

Hvad er mine rettigheder?
Efter databeskyttelseslovgivningen har du en række rettigheder, der relaterer sig til de oplysninger, vi behandler om dig. Der er visse undtagelser til disse rettigheder, og det er således ikke i alle tilfælde, at du vil kunne gøre rettighederne gældende.

Du har bl.a. en ret til at få unøjagtige persondata rettet. Ligeledes har du en ret til at få slettet oplysninger, hvis der ikke længere er et legitimt behov for at behandle dine oplysninger. Du kan med visse begrænsninger gøre indsigelse mod en behandling af personoplysninger – fx hvis dine personoplysninger bliver anvendt til direkte markedsføring og i forhold til profilering. I en række tilfælde har du også ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis behandlingen af personoplysninger om dig baserer sig på samtykke eller kontrakt, og behandlingen udelukkende foregår automatisk, har du med visse undtagelser også ret til dataportabilitet. Hvis vores behandling af personoplysninger baserer sig på dit samtykke, har du ret til at trække dit samtykke tilbage.

Hvis du ønsker at gøre dine rettigheder efter databeskyttelseslovgivningen gældende, skal du rette henvendelse via vores kontaktoplysninger nævnt foroven.

Hvor kan jeg klage til?
Du har ret til at klage til Datatilsynet over vores behandling af dine personoplysninger.

Datatilsynets kontaktoplysninger er følgende:
Adresse: Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby
E-mail: dt@datatilsynet.dk
Telefon: + 45 33 19 32 00
Hjemmeside: www.datatilsynet.dk