Tankerne myldrer frem og kan synes umulige at stoppe. Det er ikke ualmindeligt, at man som kommende forældre oplever tankemylder. Graviditet, fødsel og barsel er en stor livsforandrende proces og kan opleves som en periode med uvished og kontroltab, hvilket kan medføre mange tanker og bekymringer.
Her kan du læse om nogle af de følelser, tanker, forventninger og den nervøsitet, som kan opstå under graviditeten og i forbindelse med den kommende fødsel. I artiklen får du også nogle forslag til, hvordan tankemylderet kan reduceres, og hvordan du kan styrke dit mindset inden din fødsel.
Artiklen er udarbejdet i samarbejde med jordemoder og psykoterapeut Lykke Dyrvig, som driver klinik i både Værløse og København, og som har fokus på både det fysiske og det mentale helbred, samt Nanna Cæcilie Thrane, der er jordemoder og pædagogisk antropolog.
Vil du vide endnu mere om graviditetens tanker og bekymringer?
Lyt til podcastepisoden om netop dét i FOF Aarhus' podcastserie Forælderskabelsen, hvor Nanna er podcastvært, og Lykke er gæstevært i episoden.
Overvejer du at gå til fødselsforberedelse?
Se forskellige hold i fødselsforberedelse i FOF Aarhus.
Mange gravide oplever at have perioder med tankemylder. At skulle værne om sin krop og barnet i maven og at forholde sig til graviditetens uforudsigelighed er ofte kilde til mange tanker. Her kan det være vigtigt at være opmærksom på, at tankemylderet ikke bliver altoverskyggende og står i vejen for en god tilknytning til barnet og glæden ved graviditeten.
At have tankemylder handler oftest om bekymringer for, om graviditeten forløber godt, nervøsitet for fødslen eller det store ansvar, som forældreskabet medfører. Det er Lykke Dyrvigs oplevelse, at det for nogle gravide kan være udfordrende at stoppe tankerne, da graviditeten kan være forbundet med kontroltab og uvished: ”… uvished er noget, der pleaser en angst og pleaser tankemylder i det hele taget,” fortæller hun.
En måde at afbryde tankemylderet på kan være at gøre noget kropsligt som fx at gå en tur. Om natten kan det hjælpe at lytte til en beroligende meditation eller musik, fokusere på det dybe åndedræt eller flytte sig fysisk fra et rum til et andet. Lykke Dyrvig foreslår også at skrive sine tanker ned. På den måde skabes der overblik, tankerne konkretiseres, og det bliver synligt, hvad bekymringerne omhandler.
Hvis tankemylderet tager overhånd, kan det være gavnligt at opsøge en terapeut med speciale i graviditet, fødsel og barsel, således at I sammen kan undersøge, hvad der er den bagvedliggende årsag. Tankemylder udspringer oftest af en angst eller en stor bekymring. Når vi kender årsagen, kan angsten håndteres og mødes. At møde en reel angst kræver konkrete redskaber, og det er vigtigt at være opmærksom på tankemønstre, så de negative tanker ikke får frit løb. Udgangspunktet for at arbejde med dette er ro, tillid og tryghed, og derfor er det særlig vigtigt, at du føler dig støttet og holdt i denne proces.
Hvis du er bekymret over noget konkret, vil det ofte være en god idé at kontakte din fødeafdeling. I mange situationer vil du kunne få be- eller afkræftet bekymringen og forhåbentlig opnå en større tryghedsfølelse. I den forbindelse understreger Lykke Dyrvig, at du ikke skal bekymre dig om at være til besvær: ”Jeg oplever, at nogle gravide ikke kontakter fødeafdelingen i frygt for at være til besvær. Men hvis man går rundt med en reel bekymring for noget, er det absolut det rigtige at gøre, og så er man ikke under nogen omstændigheder til besvær.”
At være gravid og kommende forældre rummer mange følelser. Nogle kvinder vil opleve graviditeten som fyldt med ro, glæde og kærlighed. De vil opleve stor tillid til deres krop og føle sig styrket. Andre derimod vil opleve graviditeten som både fysisk og psykisk udfordrende. Nogle kvinder føler sig begrænset af graviditeten, da de ikke kan lave det samme som førhen. Det kan være, at du, på grund af gener, ikke kan dyrke motion på samme måde, som du plejer. Det kan også være, at du er nødsaget til at gå ned i tid på arbejdet eller må melde fra til sociale arrangementer til fordel for at hvile og restituere. Da graviditet er en stor omvæltning, og du skal finde dig selv i den nye rolle som mor, er det heller ikke unormalt at have øjeblikke med følelser som afsavn eller tab af identitet, fortæller Lykke Dyrvig.
Graviditet og familieforøgelse er også en livsforandrende proces, som rummer både styrke og sårbarhed. Alle følelser er naturlige, og der er ingen følelser, som er mere rigtige end andre. ”Der er nok ikke noget, der kan vække mere styrke, men også vores sårbarhed som dét at skulle føde, nære og bære et lille barn. Så hvis ikke man skulle have lov til at mærke glæde, tristhed og afsavn – alle de her blandede følelser, hvornår skulle man så have lov til det?” siger Lykke Dyrvig.
Hvordan bliver jeg som mor? Hvordan bliver min partner og jeg som forældre? Hvilket barn får vi? Der er mange ukendte faktorer ved en graviditet og mange følelser i spil. Lykke Dyrvig fremhæver, at en graviditet kan være motivation til personlig udvikling, refleksion og forandring, hvilket kan ske på flere forskellige måder. Hun oplever bl.a., at nogle gravide får lyst til at passe bedre på sig selv både kropsligt, men også mentalt. Det kan være, at man pludselig får lyst til at dyrke mere motion eller spise mere nærende kost.
For andre er det relationerne, der ændrer sig. Lykke Dyrvig fortæller, at nogle kommende forældre får lyst til at rydde op i egne relationer, og hun mener, at det kan være gavnligt at reflektere over egen opvækst – både det gode og det mindre gode: ”… hvis man ikke går ind aktivt og tager stilling til det, så kan man komme til at genspille de samme mønstre, som der har været i ens familie. Det betyder ikke, at de nødvendigvis er de gavnlige familiemønstre, men det er trygt, fordi vi genkender det.” Refleksion, forandring og generel udvikling kan være en sårbar og intens proces. Lykke Dyrvig mener, at sårbarheden ofte fejlagtigt bliver defineret som svaghed og dermed får en negativ ordlyd: ”Der er mulighed for stor følelsesmæssig udvikling, når vi tør være sårbare, og for mig at se er dette ikke lig med svaghed, men mod. Modet til at tage oprigtigt ansvar for vores følelser, modet til at bære et nyt liv, modet til at ændre vores liv, og modet til at elske uden præcis at vide, hvad vi får igen.”
En klar anbefaling fra Lykke Dyrvig er at vælge fødselsforberedelse, som forbereder både krop og sind på den forestående fødsel. Kropsligt kan det være igennem yoga og åndedrætsøvelser, og mentalt igennem konkret viden om fødslens anatomi og fysiologi og ved at skabe tryghed omkring din fødsel. Det er i den sammenhæng vigtigt at sige, at ingen fødsel er rigtig eller forkert. Målet er, at dit barn kommer til verden på den måde, der er tryggest og bedst for jer.
Lykke Dyrvig foreslår at skabe tryghed omkring din fødsel ved at reflektere over følgende:
Hvem skal med til din fødsel? Hvilket fødested føles tryggest for dig? Er det en hjemmefødsel, fødeklinik eller på hospitalet? Hvordan kan din partner støtte dig bedst muligt? Hvad skal der til for at du kan føle dig tryg? Hvilke fødselshistorier er der i din omgangskreds, og er disse gavnlige for dig? Hvad kender du om dig selv, når du bliver udfordret? Og hvor kan du hente styrke fra?
Det kan være godt at være bevidst om, hvilke tanker du giver opmærksomhed, når du tænker på fødslen. For de fleste kan det være en god ide at nedskrive positive bekræftelser til fødslen. Det kan være: ”Nu er jeg en ve tættere på at møde vores barn” eller ”Jo kraftigere veerne bliver, jo stærkere bliver jeg” eller ”Om lidt får jeg vores sunde og raske barn op på min mave – alt er godt”.
De positive bekræftelser sender signal til nervesystemet om, at der ikke er fare på færde. En fødsel kan være vild, rå, magisk og superintens, men at føde er i udgangspunktet ikke farligt. ”Normalt når vi oplever smerte, er det et faresignal, hvor vi med fordel kan flygte eller spille død, men det er naturligvis ikke gavnligt når vi skal føde. Måske er det i virkeligheden første gang i livet, at smerte er forbundet med liv og noget positivt? ”
Det er dog ikke unaturligt at blive ramt af en usikkerhed, når du tænker på din fødsel. Du ved ikke, hvor du føder, hvornår du føder, eller hvordan du føder. Du ved heller ikke, hvor længe fødslen varer, og hvilken jordemoder der støtter dig. Lykke Dyrvig har et ønske om at komme skrækhistorierne til livs: ”Jeg kunne så godt tænke mig, at vi kom hen til et sted, hvor vi kunne heppe på hinanden i stedet for at fortælle uhyggelige historier. … Tænk hvis vi i tillid kunne opnå en fuld accept af, at fødslen er vild og ukontrollerbar, og tænke jeg kan ikke kontrollere den, men jeg kan altid kontrollere, hvilke tanker jeg tænker. Jeg kan altid kontrollere mit åndedræt. Og det kan jeg have med mig uanset, hvordan jeg føder, og hvornår jeg føder.” Hun påpeger derfor også, at det er godt ikke at være for fastlagt på en specifik fødselsplan, men derimod øve sig i at have tillid til, at din krop klarer det, uanset hvordan du føder.
Lykke Dyrvig anbefaler også, at du kan forberede dig ved at finde tid til ro, refleksion og langsommelighed. Det vil give din intuition mulighed for at vokse, så du dermed kan få en fornemmelse af, hvad der føles rigtigt for dig. Derudover nævner hun, at det kan være givende at have mennesker omkring dig, som støtter dig og dine valg både under graviditeten, fødslen og i barselsperioden. Mennesker, som kan stå på sidelinjen og heppe, mens kvindekroppen arbejder, hvilket Lykke Dyrvig også afsluttende siger: ”Tænk at kvindekroppen kan klare det! Altså hvor er trompeterne, og den røde løber? Vi burde blive heppet meget mere på. Det er virkelig en kraftpræstation uden lige. Og der er så meget skjult potentiale og styrke, som der ikke er nogen, der fortæller os om eller roser os for!”
