Skip to content
Tørret appelsinskal | Opskrift | FOF Aarhus | FOF Inspiration

Tørret appelsinskræl

Tørret appelsinskræl

Spiser du mange appelsiner? Eller er friskpresset appelsinjuice fast inventar på søndagens morgenbord? Det er ærgerligt at lade skrællen gå til spilde, når man kan kandisere dem og lave dem til en lækker, sød snack. Processen er en smule lang, men er hovedsagelig “hands off”, så det kræver ikke ret meget at lave de kandiserede skræller - bare man har lidt tålmodighed.

Opskriften er udviklet af Marie og Celine, to studerende fra Global Nutrition and Health fra VIA University College der elsker at eksperimenter med mad.

Opskriftdetaljer

Opskriften er vegansk, og kan også laves med skræller fra for eksempel grapefrugt eller lime. Den kan også sagtens fordobles, når nu processen tager lidt tid.

Ingredienser
Skrællen fra 4 økologiske appelsiner
5 dl sukker
100 g chokolade


Sådan gør du

1. Fjern så meget af det hvide fra skrællen som muligt - så undgår du, at de færdige skræller bliver bitre.

Tørret appelsinskal | Opskrift | FOF Aarhus | FOF Inspiration

2. Kom skrællerne i en gryde og kom vand i til det dækker skrællerne.

Tørret appelsinskal | Opskrift | FOF Aarhus | FOF Inspiration

3. Bring vandet i kog, og si det herefter fra skrællerne.

Tørret appelsinskal | Opskrift | FOF Aarhus | FOF Inspiration

4. Gentag kogeprocessen 3-4 gange - så sørger du for at fjerne så meget af den bitre smag som muligt.

5. Kom sukker og 5 dl vand i en gryde og tænd på middel varme. Rør rundt indtil sukkeret er opløst, og kom så de kogte skræller i.

6. Lad nu skrællerne simre i sukkervandet i ca. 1 time.

7. Fjern skrællerne fra sukkervandet (lav eventuelt dette til appelsinsirup ved at lade det koge endnu mere ind) og læg dem på en bagerist med bagepapir under.

Tørret appelsinskal | Opskrift | FOF Aarhus | FOF Inspiration

8. Lad skrællerne tørre natten over.

9. Når skrællerne er tørre, kan du smelte chokoladen - det er det nemmeste at gøre det i mikroovnen.

10. Rul eventuelt skrællerne i sukker (det gjorde vi dog ikke med dem, du kan se på billederne) inden du dypper dem i den smeltede chokolade.

Tørret appelsinskal | Opskrift | FOF Aarhus | FOF Inspiration

11. Læg skrællerne på bagepapir og lad chokoladen størkne.

Tørret appelsinskal | Opskrift | FOF Aarhus | FOF Inspiration

Blåbærtærter lavet af Jon Daniel Edlund, underviser ved FOF Aarhus

Bagning og søde sager

Grib kagerullen!

Lær at lave smagfuldt, flot bagværk og andre søde sager på et kursus i FOF Aarhus.