Vi kender alle sammen den almindelige kartoffelmos - men vidste du, at du også kan lave kartoffelmos med rødbede, sød kartoffel, broccoli og gulerod? De forskellige grøntsager giver fire flotte forskellige farver, og så tilføjer de helt nye smagsvarianter til den almindelige kartoffelmos. Med de forskellige varianter kan du lave kartoffelmos med den grøntsag, der er i sæson lige nu, og med den smag du allerbedst kan lide. De forskellige kartoffelmos er også en oplagt måde at få flere grøntsager i dine børns mad.
Her får du opskriften på fire forskellige kartoffelmos. Opskrifterne er udviklet af Charlotte Staulund og Michala Clausen, som læser Ernæring og sundhed og udvikler opskrifter i samarbejde med FOF Aarhus.
Opskrifterne på kartoffelmos er glutenfri.
Du kan evt. prøve at eksperimentere med at tilføje tørrede eller friske krydderurter og give kartoffelmosen dit eget præg.
De farverige kartoffelmose kan give et ekstra pift, hvis du vil lave brændende kærlighed. De fungerer også rigtig godt som tilbehør til fx kylling og med en frisk salat til.
RØD: Kartoffelmos med rødbede
Ingredienser
350 g skrællede kartofler
1 stk. rødbede
30 g smør
Evt. mælk, hvis konsistensen er for tyk
Salt og peber
ORANGE: Kartoffelmos med sød kartoffel
Ingredienser
350 g skrællede kartofler
350 g sød kartoffel
30 g smør
Ca. ½ dl mælk
Salt og peber
GRØN: Kartoffelmos med broccoli
Ingredienser
350 g skrællede kartofler
1 stk. broccoli
20 g smør
Evt. mælk, hvis konsistensen er for tyk
Salt og peber
GUL: Kartoffelmos med gulerod
Ingredienser
350 g kartofler
175-200 g gulerødder
30 g smør
Ca. ½ dl mælk
Salt og peber
Sådan gør du
Evt. se kogetider her
Velbekomme!
Mangler du inspiration til andre opskrifter på middagsretter? Se 3 andre lækre opskrifter her: