Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.
Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.
Fødsler er i sin natur uforudsigelige. Hvornår går fødslen i gang? Hvor vil man befinde sig? Hvordan vil det hele forløbe? Hvor udfordrende vil det blive? Hvor hurtigt vil det gå? Det er alle ukendte størrelser, og noget, der kan virke angstprovokerende. I denne artikel giver jordemødrene Lea Bøgelund Laugesen og Nanna Cæcilie Thrane forslag til, hvordan du som kommende fødende og fødselspartner kan opnå en større grad af tryghed og en følelse af at være velforberedt på den kommende fødsel – uanset hvordan den kommer til at forløbe.
Lea Bøgelund Laugesen er foruden jordemoder Mamaprofylax-instruktør og driver den private klinik Barriga i Risskov.
Nanna Cæcilie Thrane er jordemoder, pædagogisk antropolog og podcaster for FOF Aarhus.
Vil du vide endnu mere om hvordan man får en god fødselsoplevelse? Lyt til podcastepisoden om netop dét i FOF Aarhus' podcastserie Forælderskabelsen, hvor Nanna er podcastvært, og Lea er gæstevært i episoden.
Vil du gå til fødselsforberedelse?
Se kurser i fødselsforberedelse i FOF Aarhus.
Der er ikke én opskrift på, hvad en god fødsel er, eller hvordan man får en god fødsel. Dog er der
flere ting, man kan gøre for at forberede sig på den forestående fødsel – som fødende og som
far/medmor/fødselspartner:
Det kan for det første være en rigtig god idé at sætte sig ind i, hvad en fødsel helt konkret typisk indebærer. Ved at få viden om fødslens faser, barnets rotation i bækkenet og livmoderens ve-arbejde får du en forudsætning for at forstå, hvad der er på færde i kroppen. Det giver dig noget konkret, du kan orientere dig efter midt i det ellers ukendte og uforudsigelige. På den måde kan viden give mere tryghed, som i sidste ende kan munde ud i en bedre fødselsoplevelse.
Samtidig kan konkret viden om moderne fødsler virke som en mental forberedelse på, hvad der kan ske under fødslen. Lea nævner som eksempel, at mange kvinder har et stort ønske om at føde så ”naturligt” som muligt uden nogen form for indgreb. Virkeligheden er dog nogle gange en anden. Det kan være, der opstår behov for igangsættelse, et ve-stimulerende drop, en sugekop for at hjælpe barnet til verden eller et kejsersnit. ”Derfor er det også vigtigt at være god ved sig selv og ikke forvente, at man er en superheltekvinde, der kan gøre det her fuldstændig alene ude i en skov, men at der er masser af folk til at guide, vejlede og heppe og også til at bruge nogle redskaber, fordi fødsler kan være udfordrende en gang imellem. Det er rigtig vigtigt at rose sig selv bagefter for alle de gode ting, man har gjort, og rose sin partner for alle de ting, som han eller hun har gjort,” understreger Lea.
Hvordan kan man forberede sig på ikke at blive bange for fødslens smerter?
Vi er vant til, at når vi oplever stor smerte, er det en negativ ting. Jo mere ondt det gør, des farligere. Men når man skal føde, er det ikke farligere, jo mere ondt det gør. Jo mere power der kommer på sammentrækningerne, jo mere livmoderen arbejder – jo bedre er det i reglen, for des tættere er du på, at dit barn kommer ud.
Fødslens smerter kan imidlertid godt virke ukontrollerbare, og det kan gøre, at man bliver bange og spænder op. Ved at træne sin hjerne, kan man dog lære sig at manipulere med følelsen af smerte således, at styrken i livmoderens arbejde kan anvendes konstruktivt.
Har man redskaber til at være afspændt, såsom vejrtræknings- eller massageteknikker, kan man som regel bedre kontrollere følelsen af smerte under en fødsel. Når man har ondt, vil man ofte helt reflektorisk spænde op i kroppen. Det samme gælder, når man er i fødsel, hvor man ofte som en naturlig reaktion spænder op, når man får veer. At være anspændt under fødslen kan dog betyde, at man kommer til at holde igen på barnet, bliver tidligere udtrættet og får mere ondt.
Vejrtræknings- og afspændingsteknikker skal af de fleste læres og trænes, hvis man ønsker fuldt udbytte under hele fødslen. Det kan man fx gøre ved gentagende gange at eksponere kroppen for en lettere smertefuld stimulans (fx at holde isterninger i hænderne) og hver gang at praktisere den samme afspændende metode. På den måde vil den afspændende teknik blive en genkendelig reaktion for kroppen i situationer med smerte. Dermed vil man – når man går i fødsel – helt automatisk afspænde fremfor at spænde op. Ligeledes kan det være gavnligt for fødselspartneren at træne massage-/berøringsteknikker eller endda rebozo inden fødslen, så det ikke forekommer nyt eller fremmed, når det anvendes under fødslen.
En god og tryg fødselsoplevelse kan i høj grad handle om ikke at føle sig alene under fødslen. Det kan blandt andet opnås ved, at den fødende og fødselspartneren sammen deltager på et kursus i fødselsforberedelse, så man under fødslen fremstår som et team.
Lea beretter om en kvinde, der beskriver fødslen som en spinningtime, hvor partneren fungerede som en slags træner: ”… hun havde haft en følelse af at have en træner, der bare havde stået og heppet, rost og fortalt hende, hvad hun skulle gøre. Hun havde fået sved på panden, og det havde været hårdt arbejde, men hun havde ikke behov for at tænke så meget over det, fordi han vidste, hvad hun skulle gøre. Så det er dér, hvor jeg ser, det går op i en højere enhed, at partneren er coachen, guiden og er tryg og rolig og ved, hvilken vej han skal lede hende.”
Hvis fødselspartneren kender de teknikker, den fødende har trænet, og har været med til at øve dem, kan partneren støtte den fødende til at fastholde teknikkerne i situationer, hvor hun er ved at spænde op på ny. Partneren kan så hjælpe hende til at komme tilbage på sporet igen og opnå afspændthed. Det er ikke nemt, men det kan lade sig gøre!
