Fødslen er et fælles projekt

”Da vi fandt ud af, at vi skulle have en baby, tænkte jeg først ”Åh, panik!”. For hvad skal jeg gøre? Det er jo ikke mig, der skal føde. Så jeg havde virkelig en følelse af, at jeg kunne komme til at være i vejen,” fortæller Elinor. Hun er gift med Therese, og det havde stor prioritet for parret at finde et fødselsforberedelseshold, som inkluderede dem begge. Derfor valgte de at tilmelde sig et kursus i Fødselsvejrtrækning og ve-træning for par i FOF Aarhus.

Om kurset fortæller Elinor: ”Vi har følt os meget set og hørt, og underviseren Dorte Wahlberg er sindssygt dygtig til at gøre, så jeg føler mig inkluderet.” Og Therese supplerer: ”Det kan godt være, det er mig, der er gravid, men vi er fælles om at skulle have et barn. Og fødslen er også et fælles projekt. Så det er vigtigt for os, at vi begge to lærer om fødselsforberedelsen – som et hold.” Som et homoseksuelt par var Therese og Elinor også spændte på, om kurset ville føles inkluderende for dem: ”Men det har virkelig været åbent, og vi har følt os meget velkomne,” fortæller de.

Praktisk øvelse for begge parter

Men hvad har parret så lært på kurset om fødslen og det fælles projekt, de skal igennem? For både Elinor og Therese har det haft særlig stor betydning, at der var så stort fokus på den praktiske del. I løbet af de fire mødegange har de bl.a. lært forskellige vejrtrækningsøvelser og afprøvet fødestillinger, og Therese fortæller: ”Det med faktisk at øve sig i dem og få en føling af, hvad man skal igennem, det har været megarart.” Også Elinor har fået redskaber til, hvordan hun som fødselspartner kan træde til med fx massage eller berøring. ”Det har været fedt at prøve det i praksis og forberede os på det hele. Og det har helt klart hjulpet mig til at få en større forståelse af, hvordan jeg kan hjælpe Therese, og hvordan jeg kan hjælpe mig selv,” siger hun.

”Jeg følte nærmest, at jeg var med til at føde”

To måneder efter fødselsforberedelseskurset meldte lille Vera sin ankomst, og for Therese og Elinor blev det tid til at bruge det, de havde lært på kurset. For dem begge gav det en stor tryghed under fødslen, at de havde øvet sig i de forskellige redskaber. Therese fortæller: ”For mit vedkommende var vejrtrækningen key. Det var alfa og omega, at jeg havde vejrtrækningsøvelserne, og det var det, der fik mig igennem til sidst.” I de pressede situationer vidste Elinor også præcist, hvordan hun kunne aflaste Therese med de teknikker, de havde lært sammen: ”Det var virkelig dejligt, at vi havde nogle redskaber, som vi kunne falde tilbage på,” fortæller hun.

Heldigvis blev Elinors bekymring om at gå i vejen under fødslen også manet i jorden: ”Jeg kunne mærke, at det var essentielt, at jeg var der,” fortæller hun og fortsætter: ”Jeg følte overhovedet ikke, at jeg gik i vejen eller ikke gjorde nok. Det var et tomandsarbejde.” På kurset havde Elinor nemlig bl.a. lært, hvordan hun kunne skabe fysisk tæthed med Therese under fødslen, så Therese ikke følte sig alene. ”Jeg følte jo nærmest, at jeg var med til at føde på en måde, fordi vi var så tæt forbundne,” fortæller Elinor. ”Det var meget essentielt for os, og det var noget af det, vi lærte ved Dorte,” siger parret og afslutter med et smil: ”Alle, der kommer på et hold med Dorte, er virkelig, virkelig heldige.”