Hver uge trækker Ingrid Falktoft Andersen i sin taekwondo dobok i Lyseng Taekwondo Klub Chung Moo. De 71 år stopper hende ikke fra at lave teknikker som "eolgul", "chagi" og "arae-makki". Taekwondo blev også startskuddet til koreansk-kurset hos FOF Aarhus og interessen for hele det koreanske univers.
Af Emma Jenny Lynggaard Rehmeier
Foto af Jørgen Diswal
Da der kom en flyer for taekwondo på den lille vej i Højbjerg, havde den dengang 64-årige Ingrid Falktoft Andersen aldrig troet, at det ville være noget for hende. Alligevel tog hun til de 14 gratis prøvedage, og det endte med at blive en af de bedste beslutninger, hun længe har taget.
Det gik dog hurtigt op for Ingrid, at det hele nok ville blive lidt sjovere, hvis hun kunne forstå, hvad de mange koreanske udtryk betyder. “Det betyder meget for mig, at jeg ved, hvad jeg laver, og især hvad stillingerne betyder,” fortæller Ingrid. Derfor startede hun til koreansk hos FOF Aarhus, hvor hun fx lærte, at ordet ‘eolgul’ i en af de klassiske stillinger betyder ‘ansigt’. “Det giver meget mere mening, fordi positionerne har relation til ansigtet,” fortæller hun, mens hun viser positionen og holder sin knyttede hånd op foran ansigtet.
Chung Moo - nu oversat
En ting, som betyder meget for Ingrid, er hendes taekwondo-klub Chung Moo. “‘Chung’ betyder ‘loyalitet’ eller ‘troskab’, og ‘Moo’ er en forkortelse for ‘kampsport’,” siger Ingrid glad og tilføjer, at hun kan give koreansk-holdet - og især den gode underviser Sofie - langt det meste af æren for alle disse oversættelser, som hjælper hende med taekwondoen.
“Jeg ved nu ikke lige, om Sofie selv kan finde på at begynde til taekwondo, men jeg tror også, at hun synes, det er spændende. Især hele historien og filosofien bag,” fortæller Ingrid begejstret om sin underviser.
Og lige præcis den historiske dimension og filosofien bag taekwondo og generelt den koreanske kultur er noget, som Ingrid er meget fascineret af: “Jeg har faktisk lavet det her hæfte, hvor jeg har skrevet mange af de gamle koreanske historier og stikord ned i,” kommer det fra Ingrid, mens hun glædeligt viser sit hæfte ved navn Taekwondoens vej fra Korea til Højbjerg frem.
Respekt hos stormesteren
I taekwondoens verden er stormestre meget anerkendte, og med sine nye sprogkundskaber har Ingrid endda fået mulighed for at praktisere sproget med en af dem, som er flyttet fra Korea til Danmark. Ingrid var nemlig så heldig at være til en af hans timer, og derefter tog hun mod til at snakke med ham - på koreansk endda: “Jeg kom hen til ham og sagde ‘kam sa ham ni da’, hvilket betyder ‘tak’ på en meget ærbødig måde.” At det var ærbødigt var meget vigtigt, da samfundet i Korea er meget rang-bestemt, og en stormester er højt oppe på den sociale rangliste, forklarer Ingrid entusiastisk. “Han blev meget overrasket og var glad for, at jeg havde taget mig tid til at lære hans modersmål,” siger Ingrid stolt.
Ingrid er nu 71 år, men hun har på ingen måde planer om at stoppe - hverken til taekwondo eller koreansk. “Jeg tror på, at hvis man holder både legeme og sjæl sundt, så er der større chance for, at man bliver gammel og kan ældes med værdighed,” fortæller Ingrid livligt.
Man må indrømme, at Ingrid er et godt eksempel på denne påstand. Faktisk er der også kommet et større mål med alle de aftener i klasselokalet: “Jeg bliver ved med koreansk, indtil jeg kan rejse til Sydkorea og bruge sproget,” lyder det sikkert fra Ingrid.
