Skip to content
Familie på fotokursus ved FOF Aarhus

Et familieprojekt - fotokursus

Hos FOF Aarhus ser vi, at mange tager sammen af sted til foredrag, men ude på vores længerevarende kurser er det mere sjældent. Når det sker, er det ofte venner og veninder, der tager af sted sammen, men når familier vælger at tage på kursus sammen, er det noget helt særligt.

Af Isolde Hornung-Nissen
Foto Jørgen Diswal


Op til Tanjas konfirmation købte familien et ”familiekamera”, både for at de kunne tage flotte billeder på selve dagen, og fordi, at Tanja har øje for det, som moren Bente siger. Kameraet kunne en masse ting og havde mange funktioner, de gerne ville vide mere om. Derfor kom Bente på den idé, at familien skulle gå på fotokursus sammen. Hun søgte og søgte, og fandt FOF’s tilbud mest attraktivt. Seks onsdage i efteråret '18 blev derfor dedikeret til dette familieprojekt. Bente fortæller:

”Efter de tre gange havde vi allerede lært en masse spændende, der er meget relevant for os. Jeg har lært en masse om blandt andet ISO og hvidbalance, og vi får tips og bedre forståelse for det hele. Man må for eksempel ikke sige ”zoom” – så ved jeg det nu. Og så leger vi videre med kameraet derhjemme, og øver os sammen. Det tager jo tid at lære det hele, men vi er koncentrerede, og supplerer hinanden rigtig godt.”

Billede af famile på fotokursus ve FOF AarhusBente uddyber, at Tanja ofte får noget andet ud af undervisningen, end hende selv og hendes mand, Bjarke. Tanja er mest praktisk orienteret, hvorimod forældrene opfanger det teoretiske. Og det er ikke en dårlig ting, da de på den måde stille og roligt opbygger ny viden i fællesskab.

 

”Tanja er den, der bruger kameraet mest, og hun er rigtig god til at få skabt nogle kunstværker. ”Lige ti skridt til højre” og lignende sætninger kommer der ofte fra hende – og så bliver billedet super godt. Hun har bare øje for det der. Det er også Tanja, der driver det, og så løfter vi i fællesskab.”

Bente nævner også, at efter deres rejser til Rom og London med det nye kamera, vil de helt klart gå væk fra at tage billeder på smartphones. Det er bare slet ikke det samme.
Så for familien her har udbyttet været rigtig stort både for Tanja, Bente og Bjarke. Og det kan være guld værd at tage hele familien med på kurser, da børn og voksne som regel får forskellige evner og kompetencer ud af det - samtidig med at I har det sjovt sammen.

Portrætfotografi af ung kvinde, fotokursus ved FOF Aarhus

lær dit kamera at kende

Portrætfoto

Har du lyst til at blive bedre bag kameraet og måske lære mere om portrætfotografering