Skip to content
Baby der træner ryg og nakke til FOF Aahurs' efterfødselstræning

Styrk babys motorik

Styrk din babys motorik


Børns kroppe gennemgår en enorm udvikling i de første leveår. Et af de store udviklingsområder er motorikken, som er helt essentiel at stimulere fra start. Men hvordan styrker man babys motorik bedst muligt? Vi har stillet underviser med mange års erfaring indenfor babymotorik, Lotte Molin, dette spørgsmål. Her får du en række af hendes tips til gode øvelser, der styrker dit barns motorik, helt fra start.

Vil du stimulere dit barns motorik sammen med andre? På vores efterfødselshold inddrager vi børnene i træningen, så både du og dit barn får et stort udbytte.




Øvelser som kan implementeres fra fødslen:


  • - Læg dit barn på maven ved hvert puslebordsophold (når humøret er godt, og sulten ikke trykker). Stimulér barnet ved selv at komme ned og sige ’hej’ eller vis en spændende ting

  • - Bær dit barn i maveliggerstilling – støt hovedet mod din arm, så længe det er nødvendigt

  • - Øv maveliggerstillingen ved at lade dit barn ligge på fars eller mors bryst. Hud-mod-hud-kontakt er en ekstra bonus, da det styrker dit barns følesans

  • - Du kan styrke dit barns lyst til at løfte hovedet ved at stryge og nusse ned over barnets ryg, mens det ligger på maven. Du kan også gøre det ved at tumle, gynge, vippe og svinge barnet ofte.



Øvelser til når dit barn kan holde hovedet kortvarigt:


  • - Bær tit barnet i maveliggerstilling med hovedet frit. Du kan eventuelt gøre det til en gyngetur, hvor du eksempelvis synger: ”Ro, ro, ro din båd, tag din åre fat. Vuggende, vuggende, vuggende, vuggende over Kattegat"

  • - Sæt dine fødder på en stol eller på sofabordet, og læg dit barn ”op ad bakken” på dine ben med hovedet frit. Så kan dit barn kigge ud i verden eller op på dig

  • - Hold barnet i skæve vinkler – også med hovedet nedad. Det styrker balancen.

Baby og mor til efterfødselstræning ved FOF Aarhus

på barsel

Træning til dig og baby

Kom med på vores efterfødselstræning, og hav det sjovt sammen med andre mødre + babyer