Skip to content

Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.

Ribe Domkirke og J.F. Willumsen, portræt. På tur med FOF Aarhus

Kunsttur til Ribe

Turleder: Ruth Christensen, kunsthistoriker

Tag med på en inspirerende kunsttur til Danmarks ældste og bedst bevarede middelalderby. Vi besøger Ribe Kunstmuseum og går i fodsporene på J.F. Willumsen. I Ribe Domkirke studerer vi Carl-Henning Pedersens apsisudsmykning. Der er også rig mulighed for at udforske den charmerende, middelalderlige bykerne med bevaringsværdige huse og domkirken som et samlende midtpunkt.

På vej mod Ribe vil turleder og kunsthistoriker Ruth Christensen give en introduktion til særudstillingen I lyset af Afrika af J.F. Willumsen, som vi skal se på Ribe Kunstmuseum, samt til apsisudsmykningen i Ribe Domkirke udført af maleren Carl-Henning Pedersen.

Download program for turen

Praktisk info:

Pris for turen er inkl. bus t/r, entré, guidet omvisning på kunstmuseet, frokost på Weis Stue (hovedret, dessert og kaffe/te, ekskl. drikkevarer til hovedretten).

Bemærk venligst: Deltagelse forudsætter, at du er godt gående. Hvis du har særlige allergener, vi skal være opmærksomme på ift. frokosten, skal du venligst give besked om dette ved tilmeldingen.

Information

  • Dato 21.06.2025-21.06.2025
  • Adresse Musikhuset Aarhus
    Thomas Jensens Alle 2
    8000 Aarhus C
  • Lokale P-Plads
  • Bemærkninger Prisen er ínkl. bus t/r, entré, guidet omvisning på kunstmuseet, frokost på Wies Stue (hovedret og dessert samt kaffe, ekskl. drikkevarer til hovedretten). Bemærk venligst: Deltagelse forudsætter, at du er godt gående. Hvis du har særlige allergener, vi skal være opmærksomme på ift. frokosten, skal du venligst give besked om dette ved tilmeldingen.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 21.06.2025 08:00-19:30 Musikhuset Aarhus Ruth Christensen
Underviser bl.a. på FOF Aarhus Kulturhøjskole, Ruth Christensen, cand.mag. i kunsthistorie.
Underviser

Ruth Christensen

Jeg er uddannet cand. mag. i kunsthistorie og italiensk fra Aarhus Universitet.

Desuden har jeg en faglig baggrund som pædagog og speciallærer.

Hos FOF Aarhus underviser jeg i kunsthistoriske emner og holder kunstrelaterede foredrag, bl.a. på Kulturhøjskolen.

Herudover er jeg turleder på diverse kunstture og kulturrejser hos FOF Aarhus.

Jeg holder desuden forelæsninger på Århus Kunstakademi og Folkeuniversitet i Aarhus.