Tulle og Skralle finder huler i skoven - kom med på eventyr!
Træd ind i den fortryllende skov sammen med Tulle og Skralle.
Denne musikalske forestilling for børn fra 2-5 årige og deres voksne inviterer til en magisk rejse, hvor vi synger, danser og hopper gennem skovens eventyr sammen med Tulle og Skralle. Undervejs opdager vi hemmelige huler og møder skovens beboere, heriblandt en lille egernunge, som er blevet væk fra sin familie.
Det bliver en lærerig og legende oplevelse, hvor børnene bliver en aktiv del af eventyret gennem rim, remser, sang og bevægelse.
Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1.