Skip to content
Claus Due, forsker og rådgiver indenfor kommunikation og forbrugeradfærd og forfatter

Er vi landkrabber eller vandmænd?

Er vi landkrabber eller vandmænd?

Undervejs i menneskets evolutionsrejse har vi været tvunget til et liv i havet. På godt og ondt har det sat sig spor i vores krop. Vi fik vores kæmpe hjerne, rygproblemer, hæmorider, hævede ben og blev småfede. Men hvorfor? Oplev Claus Due fortælle om de to konkurrerende teorier om menneskets udvikling - Vandteorien og Savanneteorien.

Vandteorien er fremsat af den britiske biolog og oceanograf sir Alister Hardy, og selvom den er overbevisende, er den blevet nedgjort af antagelsen om, at fortidsmennesket kravlede ned fra træerne, rejste sig op, smed pelsen, begyndte at svede og fik kæmpehjerner: Den såkaldte savanneteori.
Men giver det mening, at vi mennesker sveder salt - som det eneste landpattedyr, derude på savannen? Hvor du kun overlever, hvis du undgår at miste vand og salt. Noget stemmer ikke helt…

Vandteorien spiller en afgørende rolle i Claus Dues videnskabsthriller Vandaben (2023). Romanen og hans dybtegående research har ledt til TV2 optrædener, radiointerviews og podcasts. Efter foredraget ved du hvorfor, og du vil forstå meget mere om din krop. For eksempel hvorfor du måske har ondt i ryggen, har hæmorider eller er lidt for rund.

Om Claus Due

Claus Due forsker i reklamekommunikation og forbrugeradfærd og har rådgivet både små og nogle af verdens største virksomheder - ligesom det indtil videre er blevet til 10 fagbøger om emnet.

I 2023 udgav Claus første bind i sin videnskabstrilogi, Vandaben (2023). Romanen tager læserne med på en dramatisk rejse til et delfincenter ved Rødehavet og en udgravning i ørkenen ved Afrikas Horn, hvor forskere søger efter knoglerester fra uddøde fortidsmennesker og deres DNA.

I Vandaben (2023) og de efterfølgende bind sætter Claus Due store spørgsmålstegn ved konsekvenserne af menneskets grådighed og blinde fokus på videnskabens muligheder. For ved vi overhovedet, hvad vi gør?