Skip to content
Naser Khader, tidl. politiker og foredragsholder i FOF Aarhus

Vejen – fra koranskole til folkekirke

Naser Khader har i mange år flirtet med Kristendommen. Som de fleste danskere vil vide, har han altid været stærkt optaget af religion. Efter Muhammed-krisen arbejdede han intenst på at reformere sin oprindelige religion, islam, i en mere moderat retning. Troen på, at det kunne lade sig gøre, fik imidlertid et alvorligt knæk efter Det Arabiske Forår: Endelig fik befolkningerne i Mellemøsten mulighed for at vriste sig fri af de forskellige diktatoriske lederes lænker – og alligevel valgte de at stemme den yderligtgående islamisme til magten. Man udskiftede blot én ufrihed med en anden.

Det fik Naser Khader til at overveje, om der ikke var en mere eller mindre uadskillelig forbindelse mellem kristendommen og de vestlige frihedsværdier, som han holder så meget af. Erkendelsen har nu ført til, at han har taget skridtet helt ud af islam og ind i kristendommen.

I foredraget, som tager udgangspunkt i Khaders seneste bog af samme navn, fortæller han om sin trosrejse og troskrise, som har varet i 20-30 år. Om hvorfor han har forladt islam og er blevet så begejstret for den kristne Gud og det kristne budskab.

Der vil være bogsalg af Khaders bog til foredraget.

Om Naser Khader

Naser Khader er tidligere politiker. I dag arbejder han som analytiker for den amerikanske tænketank Middle East Forum og er ejer af Palmyrarejser – Naser Khaders Kulturrejser. I 2025 bliver han færdiguddannet teolog/præst fra Købehavns Universitet.

Arrangeret af FOF Aarhus i samarbejde med Tænketanken Prospekt og Dokk1.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 22.09.2025 19:00-21:00 Dokk1 Naser Khader

Naser Khader