Skip to content
Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv og Anders Ravn Sørensen, forfatter og erhvervshistoriker | FOF Aarhus

Børsen - Københavns fugl føniks?

Børsen - Københavns fugl føniks?

Der er gået et år, siden den ikoniske Børsbygning pludselig stod i flammer på en forårsdag i 2024. Siden er en ny grundsten blevet lagt, og den historiske bygning skal genopstå, men hvordan?

Oplev direktør Brian Mikkelsen og historiker Anders Ravn Sørensen, forfatter til bogen om Børsens historie gennem 400 år, i en samtale om Børsens fascinerende fortid og fremtid som hjerte for handel, investeringer og iværksætteri.

Hvorfor er Børsens historie så særlig? Hvad skete der på den skæbnesvangre dag, hvor spiret væltede, mens uvurderlige kunstværker blev reddet ud af flammerne? Og hvornår kan Børsen genåbne?

Samtalen modereres af Søren Peter Hansen, direktør for FOF Aarhus og Tænketanken Prospekt.

Til arrangementet vil der være bogsalg med mulighed for signering af Anders Ravn Sørensens bog.

Om Brian Mikkelsen og Anders Ravn Sørensen

Brian Mikkelsen er administrerende direktør i Dansk Erhverv. Anders Ravn Sørensen er erhvervshistoriker og lektor ved CBS samt forfatter til bogen Børsen (2024).

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Jyllands-Posten.