Skip to content
Peter Harmsen, fotograf Niels Christensen | Journalist på Weekendavisen

Grønland i krig

Spillet om Arktis 1939-45

Med afsæt i sin seneste bog Grønland i krig - Spillet om Arktis 1939-45 (oktober 2024) gør forfatter og journalist Peter Harmsen os klogere på Grønlands afgørende rolle i anden verdenskrig – og trækker tråde til nutidens aktuelle konflikt om øen og dens rolle både i rigsfællesskabet og internationalt.

Da Anden Verdenskrig brød ud, blev Grønland pludselig del af en global konflikt. Øen var en vital mellemstation for de allierede, når militært materiel skulle transporteres over Nordatlanten. Meteorologiske data fra den lange østkyst viste sig afgørende for krigens forløb i Europa, og tyske vejrstationer var i en årelang kamp med især den navnkundige dansk-grønlandske slædepatrulje. Imens leverede kryolitminen i Ivigtut en vigtig komponent til produktionen af aluminium, som skulle bruges til flyvemaskiner.

Men det er ikke hele historien. Grønlands udvikling i krigsårene var kompleks og dramatisk. I starten opstod der et overraskende modsætningsforhold mellem USA og Canada, som begge forsøgte at skabe sig en position i Grønland, ligesom nordmænd både på allieret og tysk side arbejdede på at få øen ”tilbage”. Der var også gnidninger – grænsende til gensidig foragt – mellem amerikanerne og danskerne. Og en lille gruppe grønlændere var en kort overgang samlet i en lokal nazibevægelse.

Om Peter Harmsen

Peter Harmsen er journalist på Weekendavisen. Han har en ph.d. i kinastudier og er forfatter til otte bøger, der er udkommet på dansk, engelsk, kinesisk og rumænsk om diverse historiske emner, dog med et primært fokus på Kina og Anden Verdenskrig. Peter har 30 års erfaring som korrespondent i Kina, Japan og det øvrige Østasien bl.a. for nogle af verdens største nyhedsmedier, som Financial Times, Bloomberg og The Economist Intelligence Unit, og han var i fire år chef for det franske nyhedsbureau AFP i Taiwan.

Download et kort over Solsalens placering.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 17.09.2025 19:00-21:00 Solsalen Peter Harmsen

Peter Harmsen