Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.
Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.
Glæd dig til en aften med samtale, spisning og fællessang, når FOF Aarhus og Tænketanken Prospekt inviterer til Samtaler med gods i.
Aftenen byder på fællessang, spisning i Spiselauget og en nysgerrig samtale, hvor målet ikke er at finde et facit, men snarere at blive klogere i en nuanceret debat og berigende samtale, hvor alle kan få nye indsigter med hjem.
Denne aften bliver vi klogere på feltpræstens arbejde i en samtale med Peter Sporleder, der er sognepræst og medlem af Aarhus Byråd for Det Konservative Folkeparti.
Når danske soldater drager i krig, følger en præst altid med som en del af den militære enhed. Gennem gudstjenester, samtaler, sjælesorg og markering af højtider bidrager præsten bl.a. til det sociale liv i lejren. Feltpræsten bistår desuden hærens ledelse ved overbringelse af dødsbudskab, kistemodtagelser og militære begravelser.
Peter Sporleder har været udsendt som feltpræst gennem mere end 20 år, og han vil denne aften give os et indblik i, hvad det vil sige at være præst i krig. Hvad laver en feltpræst? Hvilken forskel gør det for soldaterne at have en præst med på opgave? Og hvordan håndterer man som præst de etiske dilemmaer, der kan opstå i krig?
Samtalen modereres af Søren Peter Hansen, direktør i FOF Aarhus og Tænketanken Prospekt.
Kl. 17.00: Fællessang, oplæg og debat
Kl. 18.00: Fællesspisning i Spiselauget (inkl. i prisen)
Kl. 19.00: Fællessang, oplæg og debat – fortsat
Kl. 20.00: Fællessang og tak for i aften
Over tre mødegange i foråret tager vi i fællesskab temperaturen på det samfund, vi er en del af i 2025 gennem samtale og debat. I en folkeoplysningssammenhæng udgør frihed og fællesskab ikke nulsumsspil, hvor mere af det ene fører til mindre af det andet.
Snarere er frihed og fællesskab hinandens forudsætninger. De indgår i en vekselvirkning, hvor den folkelige oplysning, med samtalen som omdrejningspunkt, sigter mod at udvikle et menneskeligt fundament for fællesskab og folkestyre for på den baggrund at fremme den selvtillid, myndighed og evne til samtale hos den enkelte, der er en nødvendig forudsætning for deltagelsen. Denne frihed er altså rettet mod en frihed til fælles bedste.
Se også Samtaler med gods i - Har vi glemt familien? og Samtaler med gods i - Fremtidens sundhedsvæsen
Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde Tænketanken Prospekt og Godsbanen.