Skip to content
Janni Pedersen, studievært og retsreporter ved TV 2 og Carsten Norton, forfatter og journalist på Frihedsbrevet, podcastvært på Podimo og TV 2 samt tidligere kriminalredaktør på Ekstra Bladet.

Skyggesiden

Som værter på det ugentlige krimimagasin Skyggesiden på TV 2, tager Carsten Norton og Janni Pedersen hver uge seere og lyttere med ind i hjertet af aktuelle kriminalsager. Værtsparret trækker på sammenlagt fem årtiers krimierfaring og tager til dette foredrag publikum med ind i det journalistiske maskinrum:

  • Hvad er en god krimihistorie, hvad er de etiske, menneskelige og journalistiske overvejelser, når pressen kaster sig over en stor krimihistorie?
  • Hvordan er arbejdet med kilder som for eksempel kriminelle, ofre, politifolk, advokater, fængselsbetjente, øjenvidner og mange andre?
  • Hvorfor bliver krimistoffet ved med at fascinere, forfærde og forarge – og hvorfor er det altid relevant at dække i medierne?

Undervejs er plads til masser af anekdoter og eksempler fra retssager, gerningssteder med mere.

Om Janni Pedersen og Carsten Norton

Janni Pedersen, studievært og retsreporter ved TV 2. I over 20 år har hun rapporteret fra gerningssteder, pressemøder og retssager og lavet interview med personer på begge sider af loven. Udover at dække de største sager i dansk kriminalhistorie og har hun også stor succes som krimiforfatter med sin mand Kim Faber.

Carsten Norton, forfatter og journalist på Frihedsbrevet, podcastvært på Podimo og TV 2 samt tidligere kriminalredaktør på Ekstra Bladet. Han har skrevet flere bøger om kriminalitet og har gennem årene dækket rockermiljøet tæt i Danmark.

Bogudgivelser

Janni Pedersen og Kim Faber: Vinterland (2019), Satans sommer (2020), Kvæler (2021) og Skyggeriget (2022), Løgner (2024). Alle titler er udgivet på Politikens Forlag.

Carsten Norton: Bøgerne Engle dør aldrig (2021) & Engle og Sjakaler (2022) er en historisk gennemgang af historien om Hells Angels i Danmark. Bandekrigerne fra Blågårdsplads (2023) og Bandekrigerne fra Værebro (2024) fortæller historierne om banderne Loyal to Familia og Værebros Hårde Kerne. Alle titler udgivet på Politikens Forlag.

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 30.04.2025 19:00-21:00 Dokk1 Janni Pedersen/ Carsten Norton

Janni Pedersen/ Carsten Norton