Efter et historisk præsidentvalg er Donald Trump tilbage i Det Hvide Hus, og det har allerede sat tydelige spor internt og globalt. Hvordan har USA ændret sig? Hvilke politiske og sociale konsekvenser ser vi, og hvordan påvirker det resten af verden?
Rune Lykkeberg, chefredaktør på Dagbladet Information, giver sin skarpe analyse af valget og dets betydning for USA og international politik.
Rune Lykkeberg er født i Aarhus 1974. Han har studeret filosofi og litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. I 2012 var han kulturredaktør på Politiken, og han har siden 2016 været chefredaktør på Information.
Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1.