Skip to content
Frederik Dirks Gottlieb og Sebastian Swane | Foredrag om angst hos FOF Aarhus

At forstå og slippe angsten

Hvis man har prøvet at lide af angst, ved man, hvor invaliderende det kan føles. Og man ved, hvor tabuiseret det stadig kan være at tale om, selvom et stort antal danskere lider af det på forskellige måder. Sundhedsstyrelsen og Psykiatrifonden vurderer, at op mod 400.000 voksne danskere i løbet af et år vil have symptomer, som svarer til kriterierne for angst – for slet ikke at nævne de mange børn og unge, der tynges af bekymringer og mistrivsel.

Tv- og podcastvært Frederik Dirks Gottlieb er en stor succes udadtil, men indeni har han kæmpet med angst i mange år. Alting ændrede sig dog for ham, da han mødte Sebastian Swane, der er en af landets førende eksperter inden for angstlidelser.

I dette samtaleforedrag, der tager afsæt i deres fælles bog Uden angst – Sådan slap jeg de negative tanker, dykker Frederik og Sebastian ned i de dynamikker, der er udløser angsten og det skelsættende terapiforløb, der ændrede Frederiks liv – set fra både patients og terapeuts perspektiv.

Via videnskabeligt dokumenterede psykoterapeutiske metoder (kognitiv terapi, metakognitiv terapi og schematerapi) og den nyeste hjerneforskning giver Sebastian os indsigt i psykens psykologi og de indre processer, der kan føre til forskellige angstlidelser og bekymringstanker.

Du får også indsigt i Swanes praktiske metoder til, hvordan man kan kontrollere angsten. Dette er værktøjer og metoder, som du selv kan benytte for at afhjælpe bekymringstanker.

Om Frederik Dirks Gottlieb og Sebastian Swane

Frederik Dirks Gottlieb er tv-, radio- og podcastvært, og han er desuden filmproducent og forfatter. Frederik er kendt for en række programmer på DR og TV2, og er pt vært og tilrettelægger på DR-podcastene Flyvende tallerken og Jagten på det evige liv samt Radio4-programmet Only in America.

Sebastian Swane er speciallæge i psykiatri, ledende overlæge på Psykoterapeutisk Afsnit, Psykiatrisk Center i København og specialist i psykoterapi. Desuden er han en hyppigt benyttet foredragsholder. Han har også en privatpraksis, hvor han ud over angst også behandler personlighedsforstyrrelser. Han medvirker ofte som ekspert i radio og tv.

Til foredraget vil der være bogsalg med mulighed for signering.

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 25.02.2025 19:00-21:00 Dokk1 Frederik Dirks Gottlieb

Frederik Dirks Gottlieb