Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.
Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.
Alle aarhusianere kender Sct. Pauls Kirke, som ligger smukt på toppen af bakken, når vi bevæger os fra Banegårdspladsen op ad M. P. Bruunsgade. Men kender du egentlig historien bag kirken? Og er du nysgerrig på at komme med bag facaden? Så er denne rundvisning og det tilhørende foredrag lige noget for dig.
Få fx historien om, hvorfor kirkens tårne ligger mod nord, som ellers er helt ”forkert”. Hør også om baggrunden for opførelsen af kirken, som blev bygget i perioden 1884-1887 som et vidnesbyrd om Aarhus' vækst under industrialiseringen. Cand.theol. og ph.d. i kirkehistorie Uffe Holmsgaard Eriksen giver os et unikt indblik i Sct. Pauls Kirke og deler ud af sin store viden.
Efter oplægget får vi en rundvisning i Sct. Pauls Kirke, hvor vi også får lov til at se nogle af de hjørner af bygningen, som normalt ikke er åben for offentligheden. Til sidst samles vi til afrunding og eventuelle spørgsmål, der er opstået undervejs.
Sct. Pauls Kirke bag facaden er ét af tre arrangementer, hvor vi besøger Aarhus’ ældste kirker.
Du kan også tage med, når vi udforsker Aarhus Domkirke og Vor Frue Kirke.