Skip to content
Kunst i Worpswede i Tyskland | På tur med FOF Aarhus

Kunstrejse til Worpswede - enkeltværelse

Rejseledere: billedkunstner Kirsten Carlsen og historiker Christian Egander Skov

Tilmeldingsfrist: 6. februar 2025

Tag med FOF Aarhus, når vi skal opleve den fantastiske tyske kunstnerkoloni Worpswede med levende atmosfære og masser af kunst og kultur.

Worpswede opstod i årene omkring 1900, da en flok kunstnere bosatte sig i byen. Det tiltrak endnu flere, og byen bærer stort præg af de mange kunstnere, der har levet der, i form af særprægede huse, mange museer og gallerier.
Da der stadig bor mange kunstnere her, er der også mange mindre udstillinger og værksteder for kunsthåndværk.

Vi vil besøge de mange museer, hvor flere navne går igen, som fx maler, billedhugger og arkitekt Bernhard Hoetger, der byggede Grosse Kunstschau for snart 100 år siden. Af malere skal også nævnes Fritz Mackensen, Otto Modersohn, Hans am Ende og en af de helt store, Heinrich Vogeler. Af kvindelige kunstnere har de fleste hørt om Paula Modersohn-Becker, men også Ottilie Reylaender og Martha Vogeler har sat deres præg på Worpswede. Vi vil opleve både ny og ældre kunst, da flere af stederne ofte har særudstilling med nye kunstnere.

Download et program for rejsen

Se også muligheden for at bo på dobbeltværelse på turen

Program:

Tirsdag 13. maj

Kl. 08.00: Afgang fra busholdepladsen ved Musikhuset Aarhus. Vi sørger for smurte rundstykker og kaffe/te. Husk madpakke til frokost. Vi gør et stop ved Gottorp Slot på vejen derned og ser den aktuelle kunstudstilling.
Kl. 16.00: Ankomst ved Hotel Worpsweder Tor. Tid til gåtur i området.
Kl. 18.00: Aftensmad på hotellet.

Onsdag 14. maj

Kl. 09.00: Vi går mod Grosse Kunstschau og ser de særprægede bygninger udefra, før udstillingen åbner kl. 10.00. Derefter frokost på egen hånd, før vi skal videre.
Kl. 12.30: Vi går til Barkenhoff – Museum for Henrich Vogeler. Undervejs tilbage til byen går vi gennem skoven og ser ”Die Käseglocke”. Derefter er der fx mulighed for at se udstillingen i Galerie Altes Rathaus, Galleri Hotel Village eller andre mindre værksteder.
Kl. 18.00: Aftensmad på den græske restaurant Taverne Lakis (800 m fra hotellet).

Torsdag 15. maj

Kl. 09.00: Vi går omkring den meget historiske kirkegård på vej til vores besøg på Worpswede Kunsthalle. Derefter tid til frokost på egen hånd.
Kl. 12.30: Vi går til Haus im Schluh, Martha Vogelers hjem og skole for tekstil og vævning, foruden museum for Heinrich Vogelers malerier og møbler. Derefter er der tid til at se værksteder og butikker på Bergstrasse og Hembergstrasse.
Kl. 18.00: Aftensmad på restauranten Worpswede Bahnhof (800 m fra hotellet).

Fredag 16. maj

Kl. 09.00: Afgang mod Aarhus. Inden vi forlader Worpswede, kører vi et par kilometer uden for byen for at se kanalen og den lille havn, hvortil de sejlede tørv i specielle træbåde. Her genkender man motiver og stemninger, som ofte går igen på de malerier, vi har set på museerne.
Undervejs hjemad gør vi stop på en rasteplads, hvor der er mulighed for at købe frokost.
Kl. ca. 18.00: Ankomst til Musikhuset Aarhus.

Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 13.05.2025 08:00-00:00 Musikhuset Aarhus Kirsten Carlsen
2 Onsdag 14.05.2025 00:00-00:00 Kirsten Carlsen
3 Torsdag 15.05.2025 00:00-00:00 Kirsten Carlsen
Se alle Se færre
Billede af FOF-underviser Kirsten Carlsen
Underviser

Kirsten Carlsen

Jeg har undervisningserfaringer siden 1987 på højskoler, efterskoler og ungdomshøjskoler, indenfor de kreative fag. Udover billedkunst, tekstil, glas og papir. Siden 2009 - underviser ved FOF Aarhus.

"Jeg er meget glad for Kirsten Carlsen som underviser og synes godt om hendes undervisningsstil. Det er altid meget inspirerende og lærerigt." - kursist