Skip to content

Nu kan du tilmelde dig alle efterårets hold her på hjemmesiden. Og glæd dig til uge 30 - der lander det trykte katalog nemlig i din postkasse.

Byvandring for hele familien med Doron Haahr og FOF Aarhus

Byvandring for hele familien - 1000 års historie

Byvandring for hele familien - 1000 års historie

Oplev Aarhus' spændende historie på en familievenlig byvandring

Tag med på en unik byvandring, hvor vi bevæger os fra grundlæggelsen af Aarhus i vikingetiden til nutidens pulserende byliv. Undervejs hører vi om nogle af byens markante bygningsværker, vi bliver klogere på byens vilde vækst i 1800-tallet, og vi skal på sporet af både kendte og måske mindre kendte historier.

Turen er for dig, der er nysgerrig på din by. Har du altid tænkt, at du gerne vil kende byens historie, så er det en oplagt chance. Samtidig er vandringen en oplagt familieudflugt, så tag endelig din søster, onkel, datter eller far under armen!

Vi mødes på Åboulevarden 9, 8000 Aarhus C og vandringen har endestation ved Ryesgade nær Aarhus Hovedbanegård.

Aldersgrænsen for deltagelse er fra 7-99 år

Om Doron Haahr

Doron Haahr er cand.mag. i historie, historieformidler og forfatter med en passion for at dele Aarhus' historie med andre.