Skip to content
Efterfødselstræning i FOF Aarhus

Efterfødselstræning efter barsel

Efterfødselstræning efter barsel

Opstart: 5 måneder efter fødslen.

Sæt dig selv og din egen velvære i fokus til efterfødselstræning efter barsel. Måske du har trænet under din barsel og ønsker at fortsætte? Eller måske har du født for tre år siden, men savner støtte til at komme godt fra start med træning?

På forløbet her vil du møde en blanding af groove-inspireret bevægelse, sansebaserede yogaøvelser og funktionel træning. Vi har fokus på kvalitet, selvomsorg, kropsbevidsthed og bevægelse af bindevæv, krop og sind. Vi arbejder med åndedræt og nervesystem, og vi skaber kontakt til mavemuskler og bækkenbund.

Her skaber vi rum til hele dig, og du indgår i et fællesskab, hvor mødre støtter og opløfter hinanden. .

Som deltager på holdet vil du: 

  • blive klogere på egen krop vha. viden, kropsbevidsthed samt et varieret udvalg af træningsøvelser. 
  • nære krop og sind.
  • blødgøre, opvarme og styrke krop og bækkenbund.
  • få pulsen op gennem leg og sansebaseret bevægelse i forskellige former. 
  • få en grundlæggende viden om kvinde- og efterfødselskroppen samt det kvindelige hormonsystem. 

Forudsætninger for deltagelse

Efterfødselstræning efter barsel henvender sig til dig, der har født for 5 måneder siden (eller mere) og ønsker træning uden baby samt nærende bevægelse af god kvalitet. Træningen vil blive tilpasset hver enkelt deltager og tage hensyn til fx delte mavemuskler og træning efter kejsersnit, så alle kan være med, uanset grundform.

Praktisk information

Kom i blødt og behageligt tøj, og medbring blot en vandflaske.