Skip to content
Kursus i efterfødsels yoga i fof århus

Efterfødselstræning og yoga

Efterfødselstræning og yoga

Opstart: god tid til dig som har født for 3-12 uger siden (v. kejsersnit 5-12 uger).

Giv din krop og dit sind en omgang kærlig pleje, og tag de først skridt mod genopdagelsen af din styrke og balance efter fødslen med Efterfødselstræning og yoga. 

På holdet får du en kombination af sansebaseret yoga og funktionel træning med fokus på at støtte din krop og dit sind efter fødslen. Vi arbejder med åndedræt og nervesystem, og vi skaber kontakt til mavemuskler og bækkenbund.

Du kan forvente en efterfødselstræning, som tager hensyn til din nye rolle, delte mavemuskler og træning efter kejsersnit. Vi har fokus på funktionel bækkenbundstræning, kropsbevidsthed og selvomsorg, og vi kommer desuden omkring forskellige kropslige og mentale udfordringer, som man kan møde i efterfødselstiden.

Baby inddrages undervejs, når muligheden byder sig. De helt små børn sover måske mest i fx lift, men efterhånden bliver det interessant at være på babylegepladsen i cirklen midt i rummet, hvor de kan observere træningen og opdage de andre babyer. 

Undervisningen tilpasses dig og dine behov, afhængig af om du har født vaginalt eller ved kejsersnit.