Skip to content

Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.

Par og kommende forældre til fødselsforberedelse ved underviser Lotte Molin, FOF Århus

Ve-træning

Anbefalet start: graviditetsuge 26-36

Bemærk: Kommer I som et par eller deltager du med en ledsager, skal I tilmeldes separat, med hver jeres tilmelding og hver jeres betaling - kr. 175,- pr. person.
Vi tager forbehold for at afvise en evt. partner, der ikke er tilmeldt og har betalt for kurset. Husk derfor at tilmelde jer begge på holdet.

Effektiv og hurtig fødselsforberedelse

Du får den nødvendige viden og får afprøvet nogle af redskaberne:

  •   Rolig vejrtrækning
  •   Ve-stillinger/fødestillinger
  •   Afspænding og visualisering
  •   Massageteknikker til ledsager 

Kurset henvender sig både til par og til kvinder uden ledsager.

Praktisk ve-træning øger din evne til at tackle dine veer. Vores erfaring er, at vejen til den gode fødsel ikke er ens for alle. Derfor er det godt, at du har en vifte af gennemprøvede redskaber at vælge imellem. Redskaber som kan hjælpe dig med at finde DIN vej til smertelindring, tillid og samarbejde med din fødende krop og med din fødselsledsager. 

Som partner/ledsager kan det være en stor hjælp at vide, hvordan man støtter den gravide bedst muligt under fødslen.

Er du i tvivl om hvilket hold du skal vælge, eller hvornår du skal starte din fødselsforberedelse? Læs om Fødselsforberedelse - Hvad skal jeg vælge?

FOF Aarhus samarbejder med Aarhus Jordemoderpraksis om Ve-træning. Se Aarhus Jordemoderpraksis' samlede overblik over kurser og øvrige tilbud for gravide i Aarhus.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 29.04.2025 18:30-21:30 Søndergade 74 Mette Axel Petersen
Mette Axel Petersen, underviser | FOF Aarhus
Underviser

Mette Axel Petersen

Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut med efteruddannelseskurser indenfor graviditet/fødsel/efterfødsel, fysiopilates, yoga, mindfulness, sorg/krise m.m.

Jeg har i over 17 år undervist inden for fødselsområdet, hvor jeg har afholdt træningshold for gravide, fødselsforberedelseskurser, efterfødselstræning samt hold for kvinder, der har oplevet spædbarnstab.

Jeg er meget optaget af den fysiske som psykiske forandringsproces, som man gennemgår i før- og efterfødselsperioden.
I min undervisning lægger jeg særligt vægt på de glæder såvel som udfordringer, som denne fase indebærer, og jeg vil møde dig med en masse erfaring og viden, så du kan blive klædt godt på til at navigere der, hvor du er.

Jeg elsker at undervise og brænder for at gøre undervisningen nærværende, vedkommende og med plads til alle. Jeg har erfaret, at et fællesskab af mennesker i lignende livssituationer kan være utrolig styrkende og give både mening og energi.

Du kan læse mere om, hvad jeg laver her: www.metteaxelpetersen.dk