Skip to content

Nu kan du tilmelde dig alle efterårets hold her på hjemmesiden. Og glæd dig til uge 30 - der lander det trykte katalog nemlig i din postkasse.

Adobe Illustrator for begyndere | FOF Aarhus

Adobe Illustrator for begyndere

Adobe Illustrator for begyndere

Tænd din kreative gnist! Med Adobe Illustrator kan du forvandle dine kreative visioner til levende kunst, og lade dine ideer flyve frit på dit digitale lærred. 

På kurset får du en introduktion til forskellige værktøjer i programmet samt praktisk erfaring med at skabe logoer, illustrationer og andet grafisk materiale. Og som prikken over i'et står en erfaren grafiker klar til at guide og vejlede dig. 

Den første dag præsenterer underviseren en gennemgående case/opgave, der strækker sig over alle kursusdage og omfatter en bred vifte af ting. Gennem opgaven får du mulighed for at lære og mestre flere forskellige færdigheder og anvende relevante værktøjer fra programmet. Afslutningsvist gennemgår vi holdets opgaver i fællesskab.

Som deltager på kurset vil du: 

  • lære Adobe Illustrator at kende, så du kan bruge værktøjerne fremover. 
  • få nye færdigheder og inspiration.
  • lære at lave digitalt grafik ud fra tegninger.
  • lære at lave fx plakater, skilte, logoer og plancher.
  • få nye færdigheder og inspiration. 

Forudsætninger for deltagelse

Kurset henvender sig til begyndere, idet vi gennemgår de mest væsentlige værktøjer og relevante funktioner i programmet. Kurset er for dig som begyndere, uanset om du ønsker at styrke din virksomhed med professionelt logo og andet grafisk materiale, vil udvide din viden inden for digitalt grafisk design eller vil forbedre dine kreative evner.

Praktisk information

Du skal selv medbringe din egen bærbare computer samt oplader og mus. Det er også vigtigt, at du har  oprettet et en Adobe ID-profil før kursusstart. På den første dag får du hjælp til at installere en 7-dages prøveversion af Adobe Illustrator på din computer. Denne version er gratis i 7 dage.